LAVKOMISKE OHMS!
Socialkammeratlig
Tidende (Roskilde Avis) bringer et læserbrev af den mere end berømte advokat
Allan Ohms. Som forventet skamroses socialkammerat Ove Dyrkilde og
lokalredaktør Torben Kristensen - socialkammeraternes journalistiske
sprællemand!
Allan Ohms
er blandt uhyggeligt meget andet kendt for altid at støtte den til enhver tid
siddende politiske magtelite - uanset han selv er påstået konservativ. Så rosen
var at forvente - at den så går på, at lokalredaktøren er politisk uafhængig og
ikke blot en socialkammeratlig eftersnakker, det må betragtes som et grotesk udslag
af lavkomik!
Bedre
bliver lavkomikken ikke af Ohms påstand om, at han læser alle lokalaviser
(reklameaviser) og derfor kan fastslå, at Socialkammeratlig Tidende er den
bedste!
Umiddelbart
skulle man tro, at en så stor og kendt advokat m.v. har andet at bruge tiden
til, end at læse et utal af gratis husstandsomdelte lokal- og reklameaviser?!
Meget
betegnende har læserbrevet overskriften: ”Hold godt fast i kanten” og det er
yderst relevant. Blog og Brok vil da kraftigt opfordre Ohms til fortsat at gøre
det - det må være særdeles ubehageligt at ryge ud over den!
GANSKE MORSOMT?
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) har følgende overskrift:
”Joy tror på sit brandvæsen”
– Tja, så
er det bare ærgerligt, at omvendte åbenbart ikke er tilfældet!
BOLSJEVAND?
Søndagsavisens såkaldte vinanmelder
Erik Skovenborg er fyldt med latterlige klicheer, når det handler om anmeldelser
af vin:
”... strejf af Kongen af Danmarks
bolsjer”
– Tja,
historien melder intet om, hvordan bolsjerne er endt op i vinen? Det kan
selvfølgelig også skyldes, at anmelderen suttede et sådant bolsje samtidig med
indtagelse af vinen!
Til
læsernes orientering skal det oplyses, at det omhandlede bolsje blandt andet smager
af anis, der har en lakridsagtig smag.