Det er, hvad vinanmeldelser med
tiden desværre er endt ud i. Diverse ”vinanmeldere” skal åbenbart konstant
overgå hinanden i forvredne og kunstige ordvalg, hvilket typisk sker ved beskrivelsen
af vinens duft og smag.
Hvem vil for eksempel kunne finde
på at købe, endsige drikke en vin med nuancer af råt kød, smør, pony og
seletøj, og som smager af skovbund??
Forhåbentlig ingen, måske lige
bortset fra anmelderen selv, der selvfølgelig udmærket ved, at vinen smager
ganske godt - og derfor overhovedet ikke indeholder de nævnte ingredienser!
Imidlertid skal han som en del af
det totalt grinagtige og tåbelige vinsnobberi udtrykke sig via en kolossal
masse metamorfoser kombineret med fortænkt ævl!
Der findes selvfølgelig enkelte vinanmeldere
i medierne, som kan holde en moderat sproglig tone, når de anmelder vin. Til
gengæld findes der desværre også en hob af fantaster, der har de mest søgte og
latterlige vendinger på repertoiret - alt i et forgæves håb om at virke som
fantastisk velbevandrede vinkendere.
For dem handler det kun om, at det
at drikke vin med djævelens vold og magt skal anses for den højeste videnskab
og kun ved at stritte, ikke med lillefingeren, men omkring sig med forkvaklede
ord, er man medlem af dette vinøse broderskab!
Desværre er Ludvig Holberg ikke
længere blandt os - det ville ellers have været ham en fornøjelse, at udlevere de
selvoppustede vinanmeldere til den folkelige latter!
