BØLGE BRÆK!
I
forbindelse med berettiget tvivl om stabiliteten af molerne til udbygningen af
lystbådehavnen, relateret til en ny stormflod, vil formand Orla Kristensen fra
Roskilde Havneselskab ikke fremvise beregningerne - de er nemlig fortrolige,
udtaler Kristensen til Roskilde Dagblad.
Kristensen
påstår, at der er taget højde for alt og udtaler samtidig, at vind og bølger
aldrig er et problem i Roskilde Fjord!!
Herefter
kan det konstateres, at Orla Kristensen intet og absolut intet aner om vand- og
vindforhold i Roskilde Fjord! Af en eller anden finurlig årsag bringes hosstående
ordsprog i erindring: ”Kun en tåbe frygter ikke havet!”
Forhåbentlig
er molernes konstruktion ikke foretaget på baggrund af gøjserens fornemmelse
for vejrets luner, for er det tilfældet, lurer katastrofen lige om hjørnet!
Rives
molerne løs under en stormflod, vil de virke som rambukke på alt, hvad de møder
- det gælder også vinduerne på fjordsiden af Vikingeskibsmuseet! Herefter vil
katastrofen hurtigt kunne blive en realitet!
Desværre
kan det frygtes, at man ved konstruktionen er sprunget over, der hvor
”rælingen” var lavest - og billigst! Så måske derfor er beregningerne
fortrolige - ellers er der ingen grund til ikke at offentliggøre dem!
REKLAMENS MAGT
Er som bekendt underfuld - men som
oftest underlødig! Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) oplyser, at den
selvopkastede sygehusgruppe fortsætter sin kamp, selvom de intet resultat
opnåede i år!
– Der er
nemlig personlig reklame i helt omkostningsfrit, at blive eksponeret i en
gratis to gange ugentlig husstandsomdelt reklameavis!
Den
realitet, at toget for længst er kørt, er derfor ganske ligegyldig - det er
nemlig ikke det, sagen i virkeligheden handler om!