PINLIG AFSLØRING I BYRÅDET?!
Socialkammeratlig
Tidende (Roskilde Avis) bringer et udsnit af diskussioner i Roskilde Byråd
omkring etableringen af de 24 klubværelser i Vor Frue til boligløse danskere og
flygtninge.
Formodentlig
er der en skjult dagorden i forbindelse med, hvor længe ordningen skal fungere.
Derfor fik socialkammerat Jakob Bojsen fortalt sig, da han sagde,
at der var tale om en langsigtet løsning!
Det blev nemlig
straks rettet af hans partikammesjuk borgmester Joy Mogensen, der udtalte, at
der var tale om en kortsigtet løsning!
Det er så spørgsmålet,
om socialkammeraterne i byrådsgruppen ikke taler sammen inden møderne, eller
kom Bojsen i virkeligheden for skade at røbe den skjulte dagsorden?
For det er
nemlig sådan i politik, at selvom en ordning kun er gældende for to år, så er
der intet til hinder for, at den efter udløbet af de to år bliver forlænget!
Til den
tid vil det således fortsat være socialkammeraterne med tilhørende nikkedukker,
der har flertallet i byrådet.
Så enten
skyldes fortalelsen, at Jacob Bojsen overhovedet intet aner om sagen, og det er
vist lidt for usandsynligt - også selvom der godt nok er tale om socialkammerat
Jacob Bojsen. Eller også slap katten ud af sækken!
SURPRISE SURPRISE!
Til Roskilde Dagblad udtaler socialkammerat
borgmester Joy Mogensen om V og DF’s exit fra budgetforhandlingerne:
”... men jeg er ked af, at de er
gået - for jeg synes, der er mange ting, der kunne have samlet os”
– Tja, som
for eksempel hvad? Alle vidste på forhånd, hvordan resultatet ville blive -
nemlig som det allerede inden forhandlingerne var planlagt af Joy Mogensen og nikkedukkerne!
Den
omstændighed, at Joy Mogensen hykler i sine udtalelser til pressen, det er heller
ikke usædvanligt - faktisk er det mere end normalt sædvanligt!