Ovennævnte er som bekendt
lokalredaktør på Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) - og de lokale
socialkammeraters mere end villige journalistiske sprællemand.
I sin ugentlige kommentar er
lokalredaktør Kristensen pludselig begyndt at sprælle, uden at
socialkammeraternes forud har trukket i snoren, og resultatet er absolut
bemærkelsesværdigt - nærmest sensationelt!
Om den tidligere socialkammeratlige
borgmester Poul Lindor Nielsens paniksalg af det kommunale elværk, skriver
lokalredaktøren således:
”...
sporene skræmmer fra salget af det velfungerende kommunale elværk, der under
det daværende snæversynede styre (med socialkammeratligt flertal - red.) blev
afsat til en privat koncern. Så man havde ekstra penge at dele ud af og kunne
udsætte nødvendige besparelser til lige efter kommunalvalget i 2009.
Forbrugerne
har i hvert fald mærket, at el-priserne ikke blev billigere af det”
Det er fuldstændigt korrekt. Efterfølgende
hed det da også i byen, at kommunen aldrig fik en borgmester som Poul Lindor
Nielsen igen - det havde man simpelt hen ikke råd til!
Herefter fik partikammesjukken Joy
Mogensen foræret borgmesterstolen og viste sig desværre at være magen til.
Forskellen er blot, at hvor Lindor
Nielsen brugte 150 millioner, som kommunen ikke havde, til latterlige politiske
statussymboler, så bruger Joy Mogensen 500 millioner til det samme.
Denne gang har kommunen dog
millionerne, som resultat af masseafskedigelser og hjernedøde nedskæringer
indenfor børne- og specielt ældreområdet!
I dag sidder så stort set samtlige
de socialkammerater fortsat i Roskilde Byråd, som var med til at sælge elværket
grundet manglende økonomiske evner kombineret med smag for politisk sovs,
smovs og selvforherligelsesmonumenter - en af dem er den nuværende borgmester
Joy Mogensen!!
Som det så rigtigt hedder i H.C.
Andersens eventyr. ”Nissen flytter med”!