Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

søndag den 12. oktober 2014

Randbemærkninger nr. 562


ERIK BOEL’S TOMGANGSSNAK
Roskilde Dagblad bringer på debatsiden et af de sædvanlige indlæg fra afdanket landsformand for Europabevægelsen Erik Boel.

Argumentation har ikke ændret sig, nøjagtig som Boels pressefoto heller ikke har det - i de sidste 10 år! 

Til gengæld har alt andet ændret sig - men det forhindrer ikke Boel i at fremkomme med de samme tåbelige argumenter, som gøjseren for 10 år siden brugte i forsøget på få danskerne til et give køb på forbeholdene om politi og retsvæsen! 

Argumenterne for, at fælles politi og retsvæsen vil hjælpe på bekæmpelsen af international kriminalitet og østbander, er direkte latterlige. Unionens indsats på disse områder har ikke givet noget som helst resultat - hvis der overhovedet har været et forsøg?

Tværtimod er Unionens dogme om arbejdskraftens fri bevægelighed blevet til kriminalitetens frie bevægelighed! 

Hvorfor fælles politi og retsvæsen, når unionen også er ude af stand til at bekæmpe egen indre korruption, der er steget støt gennem årene?

Endelig er der ingen grund til, at Danmark skal have et rets- og politisamarbejde med lande, hvor korruption er en del af hverdagen! 

Hvis Erik Boel skal gøre sig håb om at blive taget alvorligt, bør han forholde sig til korruptionen i EU - men det tør gøjseren ikke! 

KLAMT!
I forbindelse med borgmester Mogensens nye parkeringsbunker, udtaler museumsdirektør Frank Birkebæk til Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis), at parkeringshuset betyder, at han nemmere kan få penge fra fonde, hvis der er parkeringspladser lige i nærheden! 

– Tja, der har altid været parkeringspladser lige i nærheden, hvorfor det kun er en omgang slikken borgmester Joy Mogensen op og specielt meget langt ned ad ryggen - alt for karrieren!