KNÆKFLISER!
Stændertorvets
pragtfliser revner, de ligger skævt, i forskelligt niveau og med uens afstand
samt kan ikke tåle hverken bilkørsel eller varige belastninger!
Det
samlede budget er takket være politiske og tekniske talentløsheder allerede
skredet, og når hele ”herligheden” ad åre står færdig - har det givet kostet 60 skattemillioner.
Hertil
kommer så de faste reparationer, der vil andrage ca. 100.000 kroner - i hvert
eneste år fremover! Det betyder intet - socialkammerat borgmester Joy Mogensens
parole er nemlig: ”Ingen kvaler - skatteyderne betaler”
MUNDSVEJR - MOGENSEN
I forbindelse med etableringen af
stormflodsdiger, har Roskilde Dagblad interviewet socialkammerat borgmester Joy
Mogensen.
Mogensen forventer, at de kun 44
millioner, som kommunen har afsat til stormflodsikring er nok til de lokale
løsninger. Med hensyn til deltagelse i den regionale løsning, udtaler Mogensen:
”... vi kan sagtens spare op til at
kunne deltage i finansieringen af en regional løsning”
– Tja, nu
har Mogensen og kompagni budgetteret med et underskud på 50 millioner i 2015, så
det bliver ikke helt så nemt!
Dette medmindre
selvfølgelig, at børne- og ældreområdet igen beskæres. For Joy Mogensens kulturpark
til 200 millioner - den skal der nemlig ikke spares på!
Besparelser
hører derimod kun hjemme på områder med social tryghed og absolut aldrig
indenfor kulturel cancan!
GUNDLACH GØR DET IGEN!
Bemeldte Anette Gundlach, såkaldt
journalist og ansvarlig for tåbelige overskrifter, gør det igen - denne gang
går det udover kokken på Svogerslev Kro - og dermed også kroens renommé.
Følgende beskrivelse af kokkens
evner kan således ses i Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis):
”Duft af brunt og brændt smyger sig
i øjeblikket rundt om medarbejderne på Svogerslev Kro”
– Tja,
lugten af brændt fra et køkken er ingen reklame for kokken - mon ikke kroen herefter
får et par gratis annoncer som kompensation for afbrænderen!?