FORSNÆVRING?
Socialkammeratlig
Tidende alias Roskilde Avis har dækket Debatkaravanens diskussion på Roskilde
Gymnasium om dansk bistand til ulande!
Der deltog
to folketingsmedlemmer i diskussionen, nemlig henholdsvis socialkammerat Mette
Gjerskov og Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.
På trods
af nødvendig vidvinkel er det kun ”lykkedes” for fotografien at vise
tilstedeværelsen af socialkammerat Mette Gjerskov!
Lokalredaktør
Torben Kristensen, de lokale socialkammeraters journalistiske sprællemand, har
åbenbart ordre på, hvor mange fotografier han skal bringe af partikammesjukkerne, og hvor mange han må bringe af alle øvrige politikere!
OPPUSTET- GUNDLACH
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer atter en omgang latterlig hurra ved bladsmører Anette Gundlach:
”En bygning med et sort, svunget tag
er vokset op lige midt i Roskilde på byens fornemste plads - Stændertorvet”
– Tja, for
det første er bygningen blevet opført, den slags gror ikke. Derudover er taget
fladt som en vanskabt pandekage - at det er sort, har Gundlach dog ret i,
ellers ville konen da også være farveblind!
Torvet er
rent kaos. Det har gennem mange måneder været en stor grim byggeplads, fyldt
med osende og larmende entreprenørmaskiner samt jord og mudder overalt - og det
vil den så fortsætte med de næste 6 måneder!
Stændertorvet
bliver heller aldrig Roskildes fornemste plads. Derimod bliver det byens
dyreste og det mest røvkedelige - dette i takt med, at granitbelægningen til 50
millioner skattekroner fortrænger folkesjælen!
FORKERT ADRESSE!
Roskilde Dagblad oplyser, at
studerende på RUC i protest mod regeringens såkaldte dimensionsforslag, mandag blokerede
RUC’s rektorat!
Tja, mon
ikke de er gået galt i byen? Det er ikke rektorerne, der har fået ideen, men
derimod politikerne! Måske ligger Christiansborg for langt væk - demonstrationens
seriøsitet afsvækkes i hvert fald af mageligheden!