Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

torsdag den 4. december 2014

Randbemærkninger nr. 602


SKABER KOMMUNEN GHETTOERNE?
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) oplyser, at Roskilde by ifølge Boligministeriet fortsat har to bebyggelser, der figurerer på listen over ghettoer.

Boligselskabet Sjælland mener sig uden indflydelse og ansvar. Det er således selskabets opfattelse, at det er kommunen via anvisningsretten, der er synderen. Samtidig angives manglende aktivitet fra politiets side også som en af årsagerne! 

– Og hvad er så sandheden? Det kan kun Roskilde Kommune og det lokale politi svare på - og det gør de næppe! For Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) følger nemlig ikke den type sager til dørs! Specielt når det involverer kommunens reaktionsmønster eller mangel på samme! 

SNART FOLKETINGSVALG?
Ifølge den lokale presse er levebrødspolitikeren fra Venstre Fl. Damgaard Larsen alias Futlarsen atter gået ind i togdriften og i stormflodssagen. 

– Tja, de to sidste gange gøjseren var inde på de emner, var det valgflæsk, og det endte selvfølgelig uden noget resultat. Eller sagt på en anden måde, det var, som da bonden klippede sin gris - en helvedes masse skrigeri og ingen uld! 

Når Futlarsen derfor nu igen har taget de to emner op, skyldes det, at gøjseren frygter et kommende folketingsvalg og derfor atter fremstiller sig selv som vælgernes store stridsmand og frontkæmper. 

Samtidig betyder det desværre også, at Roskilde Dagblads debatside igen hver eneste dag bliver tæppebombet med trivialiteter, begået af Futlarsen! Nemlig enten genbrug af andres tanker og ideer eller egne udokumenterede påstande! 

I virkeligheden er det eneste projekt, der interesserer Futlarsen, nemlig Futlarsen selv - og så fortsat at beholde sit levebrød som medlem af Folketinget - med hvad deraf følger!