Her er en
lille beretning, ikke om julehygge - men derimod om uhygge!
Søndag
besøgte jeg min vanlige Statoil tank ved rundkørslen på Frederiksborgvej! Denne
gang dog ikke for at tanke, men for at købe en avis og nogle croissanter.
Tankdamen,
en midaldrende frue, hjalp udenfor en gangbesværet ældre herre, fruen åbnede
hans kølerhjelm og fylde kølervæske på. Operationen foregik uden brug af de
engangshandsker, der ellers hænger til rådighed ved standerne.
Efterfølgende
vendte damen tilbage bag disken og spurgte, hvad jeg skulle have? Jeg svarede,
at jeg ikke havde travlt og derfor gerne ventede til hun havde vasket sine hænder.
Hænderne
bar spor af at have været i nærkontakt med den føromtalte bils indre organer!
Damen
svarede, at de ikke vaskede hænder - for de brugte nemlig en tang til at tage
brødet med. Desværre tog damen ikke den avis, som jeg havde lagt på disken, med
en tang - hvilket kunne ses. Dette gjorde jeg venligst opmærksom på, og svaret
var, at jeg bare kunne tage en ren avis på vejen ud.
Samtidig
fattede damen tangen og fylde mine to stk. croissanter i posen, efter først at
have udvidet denne med hånden! Dette hvorefter posen demonstrativt blev krammet
godt sammen foroven!
Egentlig
ville jeg havde stillet et enkelt spørgsmål, men det kendte jeg nu allerede
svaret på. Nemlig hvorvidt damen heller ikke vaskede hænder efter toiletbesøg?
Svaret
ville nemlig givet have været, at det ikke var nødvendigt - hun brugte tang!
P.S. Forhåbentlig
får jeg nu ikke Ornitologforeningen på nakken - men fuglene syntes altså godt
om croissanterne!
SPRED JULEGLÆDE - STØT CAFE KLAUS