Søndagsavisens
”vinanmelder” Erik Skovenborg bidrager stedse til den pseudoverden af vinøst
snobberi med fortænkt sprogbrug, som desværre mange andre vinanmeldere også lader
sig lokke med ind i!
At de ikke
kun er til vin men også til grin, det generer dem ikke. De er nemlig som taget
ud af et skuespil af salige Ludvig Holberg - der som bekendt elskede at gøre
grin med opstyltede personager!
Nu slynger
Blog og Brok ikke om sig med udokumenterede påstande, så her er et udvalg af
anmeldelser, der er helt ude i skoven!
… en knivskarp syre! Eller sagt på en anden måde - der kræves galvaniseret spiserør
for at slippe helskindet fra indtagelsen!
… kølig frugt i munden! Og dette selvom vinen serveres ved 16 grader celsius?
… nobel og rank! Vinen er dybest set blot gæret druesaft - den er ikke et
menneske!
... let at drikke i dag og glemt i
morgen! Betyder det, at tømmermænd er udelukket?
Ovennævnte
skal dog ikke afholde læserne fra at nyde et glas vin. Man bør selv forsøge sig
og finde den type vin, som appellerer til ens egne smagsløg - og lade
”vinanmelderne” om at fable videre i deres selvskabte fantasiverden!
VI ALENE VIDE - TORBEN JØRGENSEN?
Roskilde Dagblad bringer et
læserbrev af socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen. Gøjseren søger at
forsvare, at selvom mange tusinde roskildensere vil bevare de grønne plæner
foran Palæet, så erstattes de alligevel af kedelige granitfliser:
”... vi er overbeviste om, at alle
bliver glade for - og tager godt imod det nye torv”
– Hvem er ”vi”
- det er i hvert fald ikke de mange tusinde, der skrev under på protesten mod
at fjerne græsplænerne!
Nu er
Torben ”To i en” Jørgensen selvfølgelig ikke den skarpeste kniv i skuffen - men
alligevel!