Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

fredag den 2. januar 2015

Indspark nr. 1




 
Efter at have konstateret, at det åbenbart ikke længere synes muligt for Google at identificere nytilkomne ”Randbemærkninger” - der mangler nemlig foreløbig 12 stykker på nettet - har Blog og Brok ændret navnet til ”Indspark” - dette forhåbentligt med et bedre resultat.
 

 
SLUDDER - GJERSKOV!
Roskilde Dagblad bringer et interview med socialkammerat Morten Gjerskov, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Det sker i anledning af kommunens nye slogan: ”Flere ældre skal klare sig selv”! 

Ifølge Gjerskov skal de ældre modtage rehabiliterende hjemmepleje med henblik på fremover at kunne klare sig selv - hvilket Gjerskov er sikker på, at stort set alle ældre er begejstrede for! 

– Tja, hvis Gjerskov og hans partikammesjukker for år tilbage havde undladt at slagte den gratis transport til vedligeholdende træning for ældre og handicappede - så ville Gjerskovs udmelding lyde troværdig, men det gør den absolut ikke! 

Når kommunen lancerede det nye slogan, skyldes det, at det allerede er beregnet hvor mange penge, der kan spares. Dette i stedet til brug på politisk sovs og smovs af enhver såvel tænkelig som utænkelig art! 

I øvrigt har en undersøgelse tidligere påvist, at Roskilde Kommune i forvejen har for vane ikke at give de ældre det antal hjemmehjælpstimer, som de oprindeligt var tilkendt! 

Hvis Gjerskov derfor tror, at hans sirupssøde udtalelser kan sælge ideen, så må det desværre konkluderes, at gøjseren er, skal vi være flinke og kalde det - alternativt begavet! 

TÅBELIG UDMELDING!
Roskilde Dagblad oplyser, at den konservative Grethe Saabye fra Lejre Kommune har et stort idol i Robin Hood! Konen mener således, at den moderne version er, at han tager fra staten og giver til borgerne!! 

– Tja, konen er latterlig. Robin Hood tog fra de rige og gav til de fattige! De konservative tager fra de fattige og giver til sig selv - så hold lige staten udenfor, den er nemlig os alle sammen!