I forbindelse med den absolut
forhenværende minister Mette Gjerskovs 10 års jubilæum som socialkammeratligt
folketingsmedlem for Roskilde meddeler Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) ved lokalredaktør Torben Kristensen:
”Den lokale fagbevægelse var bl.a.
repræsenteret ved LO-formanden, 3-F formanden og tidligere HK-formand Jorun
Bech”
– Tja, det
er rigtig mange år siden, at sidstnævnte var formand for HK og dermed formodes
at kunne repræsentere fagbevægelsen!
Derfor er
det latterligt, når Torben Kristensen uanset lejligheden - hver gang
præsenterer sin ikke nødvendigvis bedre halvdel som forhenværende HK-formand.
Jorun Bech
er af gode grunde også forhenværende medlem af Regionsrådet - årsagen til dette
ønskes åbenbart ikke bragt i læsernes erindring!
HVOR INTELLIGENT!
Formanden for Roskilde Handel,
filialdirektør i Danske Bank alias Gebyrbanken, Torben Stevold udtaler ifølge
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) disse visdomsord:
”Kunderne kommer ikke af sig selv”
– Nej da,
de kræver fire ting, nemlig gode varer, billige tilbud, gratis parkering og
vigtigst af alt parkeringsmuligheder, der ligger meget tæt på forretningerne!
Dette er desværre
ikke gået op for Torben Stevold - gøjseren skamroser nemlig fortsat
socialkammerat borgmester Joy Mogensens ideer om nedlæggelse af alle
parkeringspladserne i midtbyen til fordel for et enkelt parkeringshus i den anden
ende af byen!
OVERANSTRENGT?
I forbindelse med at det nye toilet
i Folkeparken allerede inden ”indvielsen” er blevet ”graffitieret”, udtaler
driftschef i Roskilde Kommune Carsten Leth til Roskilde Dagblad:
”Jeg har et meget anstrengt forhold
til graffiti”
– Fortvivl
nu ikke, der er sikkert et eller andet gratis beskæftigelsesfremmende kursus i
kommunalt regi, hvor graffiti kan læres!
SLANGEMENNESKER?
Roskilde Dagblad bringer en
musikanmeldelse af Claus Røllum-Larsen:
”... og en imponerende smidighed i
det kunstneriske udtryk”
– Tja, det
er altså ikke en anmeldelse af akrobatik, men derimod af DR Pigekoret - gad
vide hvor anmelderens fokus har været?