Roskilde Dagblad bringer på
debatsiden et indlæg begået af den konservative baron Christian
Wedell-Neergaard til Svenstrup Gods omhandlende det urimelige i topskatten -
det sker under overskriften:
”Pengene gror ikke på træerne”
– Nej da,
”pengene vokser i adelens bleer” (citat af P.A. Heiberg år 1790)!
HVOR ORIGINALT!
Ifølge Roskilde Dagblad bygges der på
Musicon-området en forretningsgade i containere, der skal være ”omkring sig
farende” på området.
En erhvervsdrivende ved navn Thomas
Nicolaisen udtaler i den anledning:
”Man møder bare flere mennesker
herude, end man gør på en gård i St. Valby”
– Til
gengæld er der ikke længere køer ved indgangen!
STRAFFELOVEN OG TANDPINEN!
Roskilde Dagblad indeholder en
leder, hvor skribenten er formummet bag initialerne H.W. Overskriften er:
”Borgerselvtægt mod smertefuld
tandpine”
– Begrebet
selvtægt henhører under Straffelovens bestemmelse. Derimod er de to borgeres betaling
af tandlægeregningen for en ubemidlet borger hjemmehørende under
barmhjertelighedsgerninger.
H.W. bør
derfor lære at skelne mellem begreberne - også selvom det ødelægger
”slageffekten” i overskriften!
SPØRGSMÅL OG SVAR
Roskilde Avis bringer et læserbrev
af direktøren for Cepos, Martin Ågerup. Indlægget handler om det store
merforbrug af skattekroner i Roskilde Kommune i forhold til Vejle Kommune og
stiller forslaget:
”... det ville være rimeligt, hvis
byrådet redegjorde for, hvad man som borger i Roskilde får til gengæld for at
opgive 1.342 kr. pr. måned”
– Spørgsmål
kan Blog og Brok hurtigt besvare. Borgerne får lov at sende socialkammerat
borgmester Joy Mogensen og andre lalleglade byrødder på de såkaldt studierejser/venskabsbesøg
rundt om i verden.
De
foretrukne (ferie)steder er eksempelvis Paris, den Franske Riviera, Grønland, resten
af Europa og specielt Kina - igen, igen!!