Kommentaren bærer nemlig overskriften:
”KUL-turen”, men efter gennemlæsning konstateres det hurtigt, at den ikke
handler om sightseeing i Walisiske kulminer - med derimod om Kristensens tur
ned ad ”Kulturstrøget” - lokalredaktøren forsøger sig bare med en ”morsom”
overskrift!
Torben Kristensen er som bekendt
socialkammeraternes journalistiske sprællemand og forklarer derfor, hvor rigtigt
og vigtig det er, at skatteborgerne punger ud med de mange millioner til
etablering af ”Kulturstien” - der beviseligt hverken bringer flere turister
eller købekraftige kunder til byen!
Torben Kristensen kalder ”Kulturstien”
for lidt af en søslange - formodentlig fordi den bugter, vrider og snor sig!
Blog og Brok finder betegnelsen
”bændelorm” langt mere passende - stien nasser på skatteborgerne og formerer sig
hele tiden - dette via kulturkulrede individers selvforherligende ideer!
Lokalredaktøren oplyser at have
slentret ned gennem ”Bændelormen” og angiveligt studeret stilarter og
bygningskunst!
Desværre har Blog og Brok en
rimelig klar fornemmelse af, at det forholder sig med Kristensens viden om
stilarter og bygningskunst, som det gør med hans viden om historie - nemlig
slet ingen!
Hvis lokalredaktøren derfor næste
gang vil studere eksempelvis stiens fugleliv, så kan dette nemt klares hjemme
på redaktionen med et Anders And blad!
Endelig anbefaler Torben Kristensen
varmt, at Kulturstien bruges til KUL-ture med sjove sidespring til cafeer m.m.!?
Som bekendt er lokalredaktørens
kendskab til det danske sprog dybt at beklage, men altså alligevel! Et
cafe-besøg er således noget ganske andet end et sidespring - med mindre altså,
at lokalredaktørens erfaring siger ham, at det første kan føre til det sidste?