Forsiden lyder: ”1.000 flere til
Roskilde om året”, dette med underrubrikken: ”Befolkningen vokser hurtigere i
domkirkebyen end ventet”
Åbenbart har man anslået - det vil
sige gættet på - at kommunens indbyggertal vil stige med 1.000 personer om
året. Imidlertid omfatter gætteriet det samlede indbyggertal for hele kommunen
og ikke kun i Roskilde by!
Lokalredaktør Torben Kristensen er
som bekendt socialkammeraternes journalistiske sprællemand og overser derfor med
vilje - for det gør hans partifælle borgmester Joy Mogensen - at der er en
verden udenfor Verona - undskyld Roskilde by.
Indbyggerne udenfor bygrænsen betaler
også skat, men til gengæld kniber det gevaldigt, når udkantsroskilde vil have
noget for skattekronerne.
Millionerne går nemlig til politisk
sovs og smovs samt til kultur og kunstflip - hovedsageligt til forherligelse af
Roskilde by og dermed også til forherligelse af borgmester Joy Mogensen og
konens politiske nikkedukker!
I sin jubel over 1.000 tilflyttere hvert
år ”glemmer” lokalredaktøren også den åbenbare og meget ejendommelige modstrid,
der er mellem kommunens anslåede tal for stigning af indbyggere og den
omstændighed, at der hvert eneste år slagtes børneinstitutioner!
Det er ligesom, at disse to ting
ikke synes forenelige med hverken sund fornuft eller rettidig omhu!
Formodentlig passer de udmeldte antal
tilflyttere derfor ikke, for ellers må kommunen nemlig være af den totalt hjernedøde
opfattelse, at de 1.000 tilflyttere hvert eneste år enten ikke selv medbringer
børn - eller også at tilflytterne alle er over den fødedygtige alder!?
Vælg selv!