Åbenbart inspireret af Blog og Brok
har næste nummer af VIN&CO en artikel, der skal forsvare/forklare, hvorfor
sprogbruget i anmeldelserne er blevet ekstremt - grænsende til det abnorme.
Ifølge bemeldte artikel skyldes det
blandt andet:
”Når vi
bruger metaforer om vin, er det, fordi sproget mangler ord, og fordi vi vil
skabe mentale billeder hos modtageren. At sætte ord på det særlige ved en væske
er abstrakt, og her kan metaforer hjælpe os med konkrete og sanselige billeder -
hvis de altså fungerer”
Det fungerer heller ikke, og passer
derfor som hånd i handske med tåbelige og naragtige anmeldelser, hvor vinen
angiveligt ”dufter” af:
”...
brændt gummi og nyslukket bål”
”...
hestestald og læder”
”...
ammoniak”
”... våde
sten”
Der er selvfølgelig også den ”mejerigtige”
vin med:
”...
cremet mundfornemmelse med associationer til smør og yoghurt”
Eller den totale smagsforvirring
med:
”... mørke
og let sødlige kirsebær, solbær og brombær. Vanilje og saltet lakrids, samtidig
grøn, let urtet (?) og bitter, grøn peberfrugt, sort te og træ. Røget smag af
bål og tobak”
Blog og Brok vil derfor tillade sig
at konkludere, at konversationen ved den gale hattemagers teselskab fra Alice i
Eventyrland er rendyrket logik i forhold til ovennævnte udskylninger - undskyld
udgydelser!
