Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

torsdag den 2. april 2015

Desværre ikke

Som den opmærksomme læser af gårdsdagesn indlæg: ”Endelig Velfærd” ud fra datoen kunne regne ud, er det hele desværre kun aprilsnar! 

Det har dog næppe heller af andre årsager voldt de helt store vanskeligheder at opdage narreriet. Ingen kan vel i deres vildeste fantasi forstille sig, at socialkammerat borgmester Joy Mogensen og hendes politiske nikkedukker kunne finde på at udsætte deres kulturkulrede drømme - dette blot et eneste år til fordel for kommunens ældre!

Også selvom de ældre gennem et langt og som ofte slidsomt arbejdsliv har ydet deres til, at Roskilde Kommune er blevet til det, den er i dag. 

Bedre bliver det selvfølgelig ikke, når demagogiske journalister og andre propagandamagere konstant giver politikerne æren for, at kommunen er blevet stor! For desværre har politikere en ubændig trang til at tro på enhver form for ros - selv skamros!

Hvilket i øvrigt er en af de mere væsentlige årsager til, at Blog og Brok er blevet en realitet!  

Det eneste, disse politikere kan berømmes for, er, at Roskilde Kommune takket være en lalleglad kommunal økonomi og politiske drømme om kunst og kultur - beviseligt hverken er en god kommune at blive ældre i eller en god kommune at få børn i!

Alle millionerne til politisk sovs, smovs og personlige herlighedsmonumenter kommer nemlig fra nedskæringer på den sociale velfærd! 

Det meste groteske er faktisk, at visse byrødder, der slår sig op på kunst og kultur, end ikke ejer politur! Ligesom ingen ej heller bliver kulturel ved at klippe røde indvielsesbånd over til monumenter for egen selvglæde!