Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

mandag den 4. oktober 2021

Note 928

FORHÅBENTLIG IKKE?

Roskilde Dagblad oplyser, at når den forhenværende turistchef m.v. i Roskilde Kommune Jens "Orange" Müller overtager forpagtningen af Danhostel (vandrehjemmet) på Roskilde Havn, glæder han sig til at praktisere, hvad han selv har prædiket (læs præsteret - red.) som turistchef i Roskilde. 

- Tja, præstationerne i Roskilde Kommune var en sådan karakter, at var han ikke kysseven med daværende borgmester socialkammerat Joy Mogensen, så var han endnu hurtigere forsvundet ud af billedet - end det desværre blev tilfældet!

Blandt andet var de fleste af hans ideer tåbelige og vandt derfor ikke gehør i byrådet, som han derfor mente, måtte have tabt sutten, når de ikke kunne se hans genialitet!

Derudover blev der brugt en halv million på at fremme omtalen af Rolling Stones koncerten på Roskilde Festival. I den anledning havde han blandt andet ladet fremstille og uddele orange T-shirts og andet reklamemateriale med Rolling Stones logo på.

Müller havde åbenbart aldrig hørt om ophavsret og havde da heller ikke spurgt Rolling Stones om lov. Derefter røg hele molevitten til destruktion for at undgå et skyhøjt erstatningskrav.

Kort sagt, talentløsheden kombineret med den uendelige selvglæde blev en dyr fornøjelse for kommunekassen, men det nævnes der sjovt nok intet om artiklen! 

HELT BIBELSK
Roskilde Dagblad bringer overskriften: "K forlanger direktørs hoved på et fad". Ifølge journalisten er det den konservative Lars Lindskov, som har mistet tålmodigheden med Roskilde Kommunes direktør for by, kultur og miljø Martin Holgaard. 

- Tja, først må Lars Lindskov ifølge traditionen danse de syv slørs dans, ligesom en vis Salome, dette for at kunne kvalificere sig til at ønske et hoved på et fad. I Salomes tilfælde var det som bekendt Johannes Døberen, der måtte lægge hoved til.

Det bliver derfor spændende, om borgmester Tomas Breddam godkender dansen og leverer Lindskov den ønskede genstand på et fad?! 

DAGENS GLIMT
"Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene"
(Gammelt dansk ordsprog)