MANGELFULD
Kan man
vist passende kalde den såkaldte "Nyhedsanalyse", som udgaveredaktør
Torben Kristensen leverer i partiorganet Socialkammeratlig Tidende
(annoncebladet Roskilde Avis).
Her
oplistes forhistorien til dige-problemerne ved Jyllinge Nord og ikke mindst
prisen for dem.
Analysen
går meget langt tilbage, faktisk helt tilbage før kommunesammenlægningen og
frem til dato.
Nu plejer
det ellers at være et alderssymptom, at korttidshukommelsen svigter - dette
modsat langtidshukommelsen. Hos udgaveredaktør Kristensen er det åbenbart omvendt.
Der nævnes
nemlig ikke et ord om hans partikammesjuk socialkammerat og forhenværende borgmester
Joy Mogensens rolle i sagen. Dette selvom hun prægede debatten med dekreter og diverse
løsningsmodeller samt finansieringen ganske kraftigt.
Hvorfor og
hvem, der skal betale ekstraregningen, det kan der argumenteres for og imod, men
mon ikke at det i anledning af det kommende kommunalvalg bliver skatteyderne -
det vil sige kommunekassen.
Borgmester socialkammerat Tomas Breddam vil nemlig helst have så mange personlige stemmer som muligt. Ellers risikerer han i stedet for borgmesterkæden, at blive kædet sammen med kommunens elendige økonomi - herunder ikke mindst hans personlige prioritering af den unødvendige 62 millioner dyre stibro - dette frem for en prioritering af et menneskeværdigt otium for kommunens ældre, syge og handicappede!
FARVEL TIL BØFFERNE?
Roskilde Dagblad oplyser, at
Veganerpartiet opstiller til byrådsvalget i Roskilde. Partiparolen er blandt
andet en økocentrisk indstilling!
- Tja, desværre er der ikke langt fra økocentrisk til egocentrisk, noget der stærkt synes at præge partiprogrammet. Måske er partiet både for naivt og for kompromisløst til demokratisk set at virke realistisk!
DAGENS GLIMT
"Mange
aviser er i sig selv en trykfejl"
(Werner Schneyder - tysk forfatter)