ZOMBIE TOMAS?
Hvis man skal tro på alt, hvad der står i avisen, kan man nu få en kold rislen ned ad ryggen. Således bringer Socialkammeratlig Tidende (annoncebladet Roskilde Avis) overskriften:
"Vi er tilbage fra de døde"
- Tja,
meddelelsen kommer fra journalist Tomas Skov - så vi må vel tro på ham?!
GALT AFMARCHERET
Socialkammeratlig Tidende (annoncebladet
Roskilde Avis) bringer et læserbrev fra en Knud Østberg fra Jyllinge.
Skribenten er sur, fordi en anden læserbrevsskribent ikke mener, at kommunen
skal betale ekstraregningen for digerne i Jyllinge.
Knud Østberg er nemlig af den opfattelse, at det er kommunens embedsmænd, der har en stor andel i, at digerne blev forsinket, fordyret m.v.
- Tja, forsinkelserne stod nu især forhenværende borgmester socialkammerat Joy Mogensen for, som dels havde mange "gode" ideer, dels nølede med den reelle handling - men selvfølgelig ikke med de politiske løfter om dette og hint!
UOPLYST
Socialkammeratlig Tidende
(annoncebladet Roskilde Avis) bringer ved udgaveredaktør Torben Kristensen
overskriften:
"Grønt lys igen for Røde Port"
- Tja, nu
vil Blog og Brok måske ikke ligefrem beskylde udgaveredaktøren for at være gået
i sort. Imidlertid ligger projektet nu i Ny Østergade - Røde Port er af gode
grunde droppet for flere år siden.
Derudover
er der ikke grønt lys for projektet, men derimod kun gult lys. Det kan så
skifte til enten rødt eller grønt, dette alt afhængig af konklusionen i den
dyre specialistrapport, som politikerne har bestilt.
Der er dog i det mindste håb forude for udgaveredaktør Kristensen, han har åbenbart omsider set lyset, selvom farvevalget er lige optimistisk nok!
DAGENS GLIMT
"Man
skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt"
(Ukendt oprindelse)