Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

lørdag den 16. oktober 2021

Note 936

LANGT MERE PASSENDE!

Socialkammeratlig Tidende (annoncebladet Roskilde Avis) bringer udgaveredaktør Torben Kristensens ugentlige kommentar. Denne gang handler den dog til en meget stor forandring ikke hverken om domkirken eller om fodbold. Til gengæld bærer den overskriften: 

"Handelsbyens skrappe pionerer" 

- Tja, mon ikke ordet "matadorer" er langt mere dækkende - dette ikke mindst i forhold til Lise Nørgaards beskrivelser. Hvilke ifølge hende selv ikke har noget med Roskilde at gøre, selvom hun faktisk tilbragte en stor del af sin opvækst i byen! 

SPORENE SKRÆMMER
Socialkammeratlig Tidende (annoncebladet Roskilde Avis) bringer atter en valgreklame for millionær Brask fra Liberal Alliance. Denne gang igen med reklameteksten: 

"Et socialt hjerte, der tager grønt ansvar" 

- Tja, valgbudskabet ville virke væsentligt mere troværdigt, hvis det viste fotografi af millionær Brask ikke er manipuleret til at gøre ham 10 år yngre! For hvad er der så ellers også forlorent ved ham - farven på ansvaret og/eller det sociale element?! 

SÅDAN LIBERALT SET!
Socialkammeratlig Tidende (annoncebladet Roskilde Avis) bringer et læserbrev - læs personlig valgreklame - for en Hans Eiler Hammer fra Liberal Alliance. Det sker under overskriften: 

"Har vi glemt de handicappede" 

- Tja, selvfølgelig har I da ikke glemt dem før valget - det sker jo først bagefter! 

DAGENS GLIMT
"Praktisk politik består i at ignorere kendsgerningerne"
(Henry Brooks Adams - amerikansk historiker)

 

SKAB GLÆDE OG HÅB - STØT KAFÉ KLAUS - DET KAN VÆRE SVÆRT AT VÆRE MENNESKE