Nu har Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) haft ugentlige artikler om det gode skib Sagafjord. Artiklerne har som bekendt afstedkommet mange pudseløjerligheder lige fra bomber i maskinrummet til generaler bag rattet.
Årsag til kalamiteterne skal findes i en kombination af tåbelig journalistisk ”smartness” kombineret med dilettantiske forsøg på at lyde maritim.
Men som skrevet står, har man ikke pære, så må man æble - undskyld ævle, og det gør man!
Således kan der på bagsiden af ovennævnte partiorgan torsdag læses om Sagafjords jomfrurejse – det er dælme godt klaret i betragtning af, hvor mange år siden det er, at stabelafløbningen fandt sted.
Til benefice for bemeldte bladsmører skal det oplyses, at et skibs jomfrurejse er den allerførste tur, som skibet sejler, efter stabelafløbningen har fundet sted. Så for veteranskibet Sagafjord var der fredag i sidste uge af gode grunde ikke tale om en jomfrurejse!
Endnu mere selvmodsigende er det dog længere nede i teksten, hvor bladsmøreren skal være poetisk og derfor omtaler Sagafjord som den store gamle prustende dame!
Nu er der pludselig ikke længere tale om en jomfru på rejse, men derimod om en gammel kone med respirationsbesvær – gad vide om bladsmøren overhovedet gennemlæser sine udladninger, inden de sprøjtes ud i spalterne?
Lad så gå med, at bladsmøren anvender udtryk, hvis betydning hun hverken kender eller har gidet sætte sig ind i.
Til gengæld må man forvente rimelig forståelse af det danske sprog hos en akademisk uddannet kommunikationsekvilibrist – altså bare sådan i al almindelighed!
Desværre nej - hvorfor Blog og Brok tillader sig at slutte med et citat fra den ”journalistiske” dækning af sejlturen: ”Flere var på dækket for at mærke den friske vind og udsynet syn”!?
Udtrykket ”udsynet syn” lyder syret – så enten faldt bladsmøren i vandet ved frokostbordet, eller også faldt Klabautermandens hammer som straf for manglende maritim indsigt - på den anden side udelukker det ene vel ikke det andet?
