Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

onsdag den 8. august 2012

Randbemærkninger 27

JOURNALITISK VRANGFORESTILLING
Ugentlig kommentar fra lokalredaktør Torben Kristensen fra Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis:
”Bredden og styrken i vores idræt er faktisk et andet udtryk for velstanden og retfærdigheden i vores samfund”

– Tværtimod, skattekronerne i Roskilde Kommune går blandt andet til professionelle elitesportsudøvere i stedet for til børne- og ældreområdet!

SMITSOMT?
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Børn bliver bidt af en gal viking”

– Risiko for bersærkergang?

ET EVENTYR
På netavisen for Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis bedyrer produktionschef for turistreklamen ”Skjoldungelandet” Poul Bjerager:
”Jeg skulle helt til Island for at finde musik frem med baggrund i Roskilde og Lejre”

– En beretning for alle der også tror på storken, tandfeen og Julemanden!

KØTILBUD?
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Sex på hjernen kan behandles”

– Det er da betryggende!

FODFEJL!
Roskilde Dagblad oplyser, at Skoringen på Algade ikke ville give den reklamerede rabat under henvisning til, at der forelå en fejl! Samtidigt udtaler indehaversken:
”Det er klart, at når der er en kundegruppe, som rotter sig sammen …”

– Ordet ”kunder” kombineret med ordet ”rotter” er verdens dårligste reklame!

ÅRHUNDREDETS AFSLØRING?
På baggrund af en større undersøgelse kan Roskilde Dagblad oplyse:
”Ældre mænd bruger potensmidler”

– Forbløffende!

UKRISTELIGT?
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Virksomheder tør ikke fortælle om medlemskab af Kristelig Arbejdsgiverforening”

– De beder til, at det ikke bliver opdaget!

DOMFÆLDELSE
På forsiden af Roskilde Dagblad:
Brandkasse-sag faldt med et brag”

– En rigtig afbrænder!