Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

torsdag den 16. august 2012

Randbemærkninger 30

VELBEKOMME
Overskrift på forsiden af Roskilde Dagblad:
”Næsten alt i naturen kan spises”

– Kun virkningerne er forskellige!


KONFORM
På debatsiden i Roskilde Dagblad gør såkaldt billedkunstner F. Mølgaard Andersen i en kronik reklame for egen kunst og fernisering med følgende selverkendelse:
”Hvis vi alle er kopier af hinanden, vil verden gå i stå”

– Et blik på billederne viser, at faren er overhængende!

BABYPLUDDER
I anledning af det kommende valg til Regionsrådet reklamerer socialkammerat Jorun Bech i Roskilde Dagblad med udtalelsen:
”Skadestuen er vigtigere end privatiserede fødsler”

– Det hører nu til sjældenhederne, at fødsler er offentligt tilgængelige”

JOAKIM VON AND SYNDROM?
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”At sanke er helt fundamentalt”

– Ligesom at trække vejret?

GANSKE NATURLIGT?
I forbindelse med politiske ideer om nedskæringer på Roskildes Kommunale Dagpleje, har formanden for dagplejerne Birgitte Borck Høg et læserbrev i Roskilde Dagblad med overskriften:
”Det er da forrykt”

– Nej, her tager formanden så grueligt fejl - det er Roskilde byråd!

FLUEKNEPPERI!
Roskilde Dagblad bringer et citat af en Amalie Kestler, politisk redaktør på Information. Rappedullen er skinger over, at afgået partileder Pia Kjærsgaard altid omtalte SF som Socialistisk Folkeparti.

– Det giver forklaringen på, hvorfor Informations politiske kommentarer får selv gravsten til at gabe!

MUSIKANMELDELSE?
I Roskilde Dagblad har metamorfosernes mester udi kunsten at anmelde elitær musikkultur, Claus Røllum-Larsen denne gang anmeldt Joy Mogensen:
”Det var sædvanligt glædeligt at høre borgmester Joy Mogensen …”

– Manden må jo være tonedøv!