Det er åbenbart Torben Kristensen opfattelse, når han i sin ugentlige kommentar i Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) skriver således:
”… Røde Port projektet, som kan give nogle job til alle de roskildensere, der ikke har den store ledvogtereksamen”! Et udtryk, der på almindelig dansk betyder personer, hvis intelligens ikke er fremtrædende.
Det er en tung brokke at smide på bordet i netop Louis Pios fødeby, medstifter af bladet ”Socialisten” og stifteren af Socialdemokratiet.
Man kunne tro, at Socialkammeratlig Tidende har skiftet standpunkt med hensyn til politisk tilhørsforhold, men det er ingenlunde tilfældet.
Tværtimod indeholder resten af lokalredaktørens kommentar fortsat ting og sager, der primært skal styrke socialkammeraterne og deres venner og sekundært reklamere for lokalpolitikernes indsats i meget bred forstand.
Så alt er ved det gamle med omtale af de fantasimilliarder, som diverse politiske herlighedsprojekter med socialkammeratlig garanti vil bibringe til kommunen, herunder hvor dygtige politikerne er til at spare på børne- og ældreområdet til fordel for disse unødvendige luksusprojekter.
Skulle en ting i den forbindelse fremhæves, er det sætningen: ”Selvfølgelig skæres servicen ned, når der skal spares i budgetterne”.
Det er ingen naturlig selvfølge – derimod er selvfølgen, at der aldrig nogensinde er blevet skåret ned på herlighedsprojekter som cirkus Musicon, Rabalderparken, Roskilde Festivalen med tilhørende bro og musikhøjskole, sportshal, Rockmuseet etc. etc.
Disse milliarddyre projekter må nemlig slet ikke medtages i det sparekatalog, som administrationen efter ordre fra borgmester Joy Mogensen udarbejder til brug for de årligt tilbagevendende nedskæringer – der formodentlig fortsat besluttes eksternt på et budgetseminar til en kvart million skattekroner plus det løse?
Spørgsmålet er, om borgerne ved det kommende kommunalvalg atter ønsker et lyserødt flertal, der ikke fører velfærdspolitik eller et borgerligt flertal, der ikke vil gøre det? Det bliver som at vælge mellem pest eller kolera – og det er heller ikke rart!
