Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

fredag den 14. september 2012

Randbemærkninger 46

NEMLIG!
Overskrift på debatindlæg fra to venstrefolk i Roskilde Dagblad:
”Skolen har brug for mere end modeord”

– Ja, undervisning!

NED AD BAKKE!
I Roskilde Dagblad har Torben Ankjærgaard fra Enhedslisten et læserbrev om byrådsflertallets rigide nedskæringer:
”Der savnes nogle ædruelige argumenter fra budgetflertallet. Kommer de?”

– Schælfø’lig!

TILTRÆNGT!
I netavisen for Socialkammeratlig Tidende lover erhvervs- og turistformand Müller et bedre navn end det nuværende Zealand Business Connection eller ZBC!

– Spørgsmålet er, hvor meget Karl Smart reklamebureauet skal have for at kreere et endnu mere bøvet navn?

DET SKAL STORT HJÆLPE!
I avisen 60+ oplyses det fra pålidelig kommunal kilde, at Ældre- og Omsorgsudvalget i 2010 besluttede at kombinere hjemmeplejen med træning til selvhjælpsprojektet!

– Jamen hurra, hurra – hvis altså ikke bare, at borgmester Mogensen og kompagni efterfølgende fjernede den gratis transport til vedligeholdstræning for ældre, syge og handicappede!

FRA SANDKASSEN
I Roskilde Dagblad dekreterer afgående formand for Domsognets menighedsråd Lis Frederiksen:
”Jeg har altid lagt vægt på at stoppe, mens legen er god”

– Tja, hvornår har den egentlig været det?

FØLG VEJEN
Overskrift i Roskilde Dagblad omkring Sundhedsminister Astrid Kragh:
”Hun er vant til at følge Villy”

– Hvornår går konen så af?

OVEREKSPONERET!
I forbindelse med rektor for Roskilde Gymnasium Kurt Trangbæks afgang, har Socialkammeratlig Tidende et interview med Trangbæk, der udtaler om gymnasiets nye Science-bygning:
”Placeringen af bygningen får den til at ligne en UFO, der svæver”

– Tja, det ligner nu mest af alt et udtjent vandtårn, der tilmed har uomtvistelig jordforbindelse, hvilket vist er mere, end rektoren selv besidder?