Der er mange måder og årsager til at hænge på. Ifølge lokalredaktør Kristensens klumme i Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis, blev danske konger hængt, når høsten slog fejl - angiveligt som syndebuk for miseren.
Nu er danske konger, specielt i middelalderen, blevet myrdet på forskellig vis, dette dog aldrig ved hængning. Årsagen til ugerningerne har typisk været motiveret af hævntørst eller magtbegær og næppe haft noget reelt at gøre med, hvorvidt høsten slog fejl.
Godt nok fik Oluf I, med tilnavnet Hunger skylden for, at høsten slog fejl, og folk døde af sult, men det var alene et opgejlet stemning fra politiske/religiøse modstanderes side! Imidlertid regerede kongen i næsten 10 år, og endte ikke sine dage for enden af et reb!
Måske vil lokalredaktøren derfor være så elskværdig, at delagtiggøre historieforskerne i sine fund af hængte danske konger? Ellers er det blot er en yderligere dokumentation for avisens generelle mangel på troværdighed!
At sundhedsminister Astrid Krag i sit ønske om at blive landsformand for SF skulle være blevet ofret og dermed ”svigtet” af sine lokale venner, er noget sludder!
Lokalredaktøren synes så ganske at glemme, at selvom Astrid Krag har en tilknytning til Roskilde, så arbejdede konen ikke desto mindre i Folketinget for, at superhospitalet gik til Køge og ikke til Roskilde.
Måske skyldes ”forglemmelsen”, at Torben Kristensens bedre halvdel, som lokal socialkammerat gjorde nøjagtig det samme i Regionsrådet!
Når en dansk konge i middelalderen blev myrdet, så handlede det som nævnt om magtbegær eller hævn – to ting, det sjovt nok også handler om i politik! Herefter hører ligheden da heldigvis også op, ingen er blevet hængt op af sine politiske modstandere – kun hængt ud!
