SPORENE SKRÆMMER!
Omkring eventuelt S-tog til Roskilde, skriver Roskilde Dagblad om levebrødspolitikeren Damgaard Larsen (V):
”... Flemming Damgaard Larsen, som også sad i Folketinget i 2002, og som dengang forgæves kæmpede for det femte spor ...”
– Det var ikke just noget bråvallaslag, for ikke en lyd hørtes, og det samme gjaldt ”slaget” om lufthavnstoget – de Damgaardske ”kampe” var enten lydisolerede eller vanlige politiske løgne!
VORHERRE BEVARES!
Møbelforretning i Roskilde reklamerer i Socialkammeratlig Tidende for unikke borde fra Roskilde Domkirke – dette selvom træet er overskudstømmer og aldrig har været i berøring med kirken!
– Det eneste unikke er prisen på 18.950 kroner for et yderst simpelt fyrretræsbord!
UHYGGELIGT?
Ifølge Roskilde Dagblad havde RUC arrangeret en Zombie Aktion for at give de studerende mere læring om internationale relationer.
– Det har de så sandelig også behov for, såfremt de senere ansættes i EU!
KUNST, KUNSTIGERE, KUNSTIGT!
Ifølge Roskilde Dagblad har Museet for Samtidskunst lavet et arrangement specielt for børn, og den ansvarlige for undervisningen Laura Elkjær udtaler:
”... Til gengæld ser vi, at når de (børnene) får øjnene op for kunsten, så oplever de helt andre ting end de voksne”
– Måske ganske som den lille dreng i eventyret om kejserens nye klæder?
ÅRSAG OG VIRKNING!
I Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis mener Laura Horn, tysk lektor på RUC, at danskerne er bange for fremmede – hun kunne nemlig ikke finde noget at bo i!
– Medbringende to store hunde vil det være svært selv for danskere at finde en lejebolig!
DIAGNOSE ELLER SELVROS?
I Socialkammeratlig Tidende udtaler lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning K. Sejlø Andersen:
”Vi er sindssygt gode til det, vi gør ...”
– Jamen er det ikke vanvittigt?
ENGLETRÆF?
Overskrift i Socialkammeratlig Tidende:
”En engel gæster kirken”
– Halleluja!