FLOT – LARS LINDSKOV!
I forbindelse med manglende høring af interesseorganisationer i forbindelse med planlægningen af den nye svømmehal, har næstformanden i Roskilde kommunes Idræts- og Kulturudvalg, den ærkekonservative Lars Lindskov et læserbrev i Roskilde Dagblad:
”... er rollen som den kolde og ubevægelige Frøken Frost er åbenbart indtaget af vores alle sammens ellers så hjertevarme formand for kultur- og idrætsudvalget Birgit Pedersen fra SF”
– Nu er bemeldte Lars Lindskov ellers ikke ligefrem almindelig kendt for at været sprudlende på nogen som helst måde – men at betegne forstanderinden for kultur- og idrætsudvalget, den selvbehagelige SF’er Birgit Pedersen, som værende hjertevarm – det er virkelig ironi i verdensklasse – tak for det, Lindskov!
HVOR YNDIGT – JOY MOGENSEN
I Roskilde Dagblad citeres Roskildes borgmester Joy Mogensen fra socialkammeraterne for følgende valgreklame:
”... og sikre, at borgerne ikke falder ned mellem to stole. Det er den slags, jeg hører, når borgerne henvender sig til mig, og det skal vi prøve at gøre bedre”
– Hvad med bare at gøre det bedre – ellers er det nemlig kun den vanlige omgang politisk tomgangssnak op til kommunalvalget!
DET ER IKKE TIL AT SE DET...
Roskilde Dagblad oplyser, at fødevareminister Mette Gjerskov var på visit hos DMRI Teknologisk Institut alias det forhenværende Slagteriernes Forskningsinstitut. Her udtalte ministeren:
” Jeg er stærkt optaget af, at den danske fødevarebranche skal producere højværdiprodukter”
– Og det ville ingen så have gættet på!
VALGREKLAME!
I den via Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis udsendte ”Fjernvarmens Avis” har formanden for Roskilde Forsyning, formanden for Roskilde Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, formanden for LO Roskilde, medlem af Roskilde byråd for socialdemokraterne – resten af titlerne er udeladt af pladshensyn, Torben ”To i en” Jørgensen følgende ”dybsindighed”:
”Med Fjernevarmens Avis håber jeg, at endnu flere vil tænke over, hvor fantastisk fjernvarmen egentlig er”
– Tja, havde jubelmeddelelsen ikke lige været ledsaget af et fotografi forestillende Torben ”To i en” Jørgensen, kunne man måske have troet, at det var seriøs snak – men det er blot en skatteyderbetalt og dermed gratis valgreklame!
BLOG OG BROK BEKLAGER
At have overset en annonce i Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis, hvoraf det fremgår, at en af Roskildes faste leverandører til Randbemærkninger, nemlig Advokat Allan Ohms fyldte 60 år lørdag den 26. januar.
– Det skal ikke gentage sig!
EN ORDENTLIG HÅNDFULD
I Roskilde Dagblad udmelder justitsminister Morten Bødskov fra socialkammeraterne:
”Vi tager hånd om kriminaliteten i Sandholm-lejren”
– Tja, Bødskovs kæft er givet stor nok til det, men desværre ikke hans hænder!
TÅBELIGT!
I Roskilde Dagblad opøser rektor for Roskilde Katedralskole Claus Nullert -undskyld Niller af sit livsvisdoms evangelium:
”En almen studentereksamen er den mulighed, der giver de unge de bedste muligheder for et godt liv”
– Hf’ere er åbenbart dømt til et dårligt liv?