Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

tirsdag den 4. juni 2013

Randbemærkninger nr. 213

I DEMOKRATIETS NAVN!
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) oplyser fra mødet i Roskilde Byråd, at Enhedslisten fik enstemmigt ja – dette i forbindelse med gennemførelse af en uændret Offentlighedslov i Roskilde kommune.

– Tja, i et valgår kan alt der blot så meget som lugter af demokrati gennemføres – desværre er der ikke også valg til Folketinget i år!

SOM FORTJENT!
Ifølge dagspressen havde Roskildes borgmester Joy Mogensen atter formået at bringe sin popo ned i klaskehøjde – dette i forbindelse med sagen om overførsel af skoletransporten fra private vognmænd til Roskilde Brandvæsen! Kort sagt på byrådsmødet gav oppositionen konen smæk!

– Tja, udover at formøble millioner på politisk sovs og smovs, så kan man kun tage hatten af for Joy Mogensens evner til egenhændig også at træffe væsentlige beslutninger, desværre uden at disse først er vendt i de relevante udvalg og/eller i byrådet. Paradokset er imidlertid, at konen er leder af de lokale socialdemokrater – og dette ganske uden fornemmelser for hverken det sociale eller det demokratiske!

SPØGELSET I ROSKILDE BYRÅD
I sit referat af budgetgennemgangen i Roskilde Byråd bringer socialkammeraternes journalistiske sprællemand Torben Kristensen følgende udmelding i Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis):
”Forhenværende Poul Lindor Nielsen rodede sig ud i ...”

– Tja, det er da ellers ganske godt klaret af en ikke længere værende person!

UDSIGT UDEN INDSIGT!
I Roskilde Dagblad forsvarer socialkammerat Claus Larsen, formand for Roskilde Kommunes Ældre- og Omsorgsudvalg lukning af rehabiliteringscenteret i Vor Frue med, at der ved flytningen til Trekroner udover bedre faciliteter også bydes på masser af udeområder, men(d) marker og natur lige op til plejecenteret!

– Tja, for slet ikke at tale om den bedårende udsigt til øjenbæen BAUHAUS med det 20 meter høje, meget bredde og ualmindelig anmassende skilt – alt godkendt af partikammesjuk Torben ”To i en” Jørgensen!

SØRGELIGT SØRGELIGT!
I forbindelse med en udstilling i Lejre om oldtidens magiske kunst, har en uvidende journalist fra Roskilde Dagblads redaktion i Lejre skrevet billedtekster til artiklen, hvilket har resulteret i en omgang ævl.
Et fotografi viser således en redekam af ben, men beskrives som værende et benspænde fra 300 f.Kr.
Et andet fotografi viser et oldtidsspænde og selvom dette umiddelbart er til at se, så angives det alligevel som værende et barokspænde”

– Tja, når nu udstillingen handler om oldtiden – så burde det alene af den grund være logik for burhøns, at der ikke kan være tale om et spænde fra barokken – en tidsperiode fra ca. 1600 til ca. 1750!
Til gengæld er bemeldte journalists forhold til såvel historie og kunst ganske barokt – hvilket i den konkrete situation vil sige nærmest grotesk!

BEHOVSTYRET?
Sangerinden Birthe Kjær oplyser til Ekstra Bladet:
”Jeg foretrækker programmer, man bliver klogere af”

– Ja, naturligvis!