Kun adskiller to ting ham fra de
øvrige debattører, nemlig dels at han har været mere end normalt sendrægtig i at
ytre sig, og dels at ytringen ikke sker som lokalpolitiker, men i egenskab af
formand for det lokale LO. Det er Jørgensen nemlig nødt til, for hans
partikammesjuk borgmester Joy Mogensen har nemlig allerede indlemmet sagen i
sin personlige valgkamp!
Torben ”To i en” Jørgensen måtte derfor hjem og tage en af sine mange andre kasketter på! Så næste gang han ytrer sig om behandling af blodpropper i Roskilde, vil det formodentlig
være som formand for bestyrelsen på KARA – eller i en hel anden egenskab, der
er nemlig endnu mange kasketter at tage af!
Torben Jørgensen har således et debatindlæg i Roskilde Dagblad. Indholdet er ganske interessant, for
det er lykkedes Jørgensen at demonstrere, at han heller ikke har forstand på problematikken
ved behandlingen af blodpropper – hvilket ingen vel havde forventet!
Til gengæld gøres et sturt sturt nummer
ud af at dokumentere alt det, som alle for længst er enige om, nemlig at jo
hurtigere en blodprop bliver behandlet, desto bedre muligheder har patienten
for såvel overlevelse som for at genvinde funktionsevnen.
Det, som Torben ”To i en” Jørgensen
derimod ikke forholder sig til, er den aktuelle problemstilling, nemlig at
selvom hurtig hjælp er dobbelt hjælp – så er forudsætningen, at den hjælp, der
ydes, er kvalificeret!
Det drejer sig om, hvorvidt de
relevante læger på Roskilde Sygehus efter Sundhedsstyrelsens vurdering er
kvalificerede til at foretage alle typer behandlinger af blodpropper – herunder
hvorvidt Roskilde Sygehus i givet fald har lægemæssig kapacitet nok til at opretholde
det nødvendige akutte beredskab!
Det handler derimod ikke om offentligt
at hoppe bjæffende rundt og snappende efter sundhedsministerens ankler for at
opnå vælgernes gunst.
Torben Jørgensen er notorisk berømt, eller om man vil berygtet, for ikke at have evner til at sætte sig ordentligt
ind i problemerne. Hvilken beklagelig realitet blandt andet ses i sagerne om
BAUHAUS, om containervillaen på Skt. Agnes og om spekulationsbyggeriet i
Bredgade – men det er selvfølgelig også, når Torben Jørgensen har kasketten som
formand for Teknik og Miljø skruet på hovedet!
En eller anden partikammesjuk burde
bruge et par dage på at forklare socialkammerat Jørgensen, at det er i
begrænsningens kunst, at mesteren viser sig!