Venstrekvinden Gitte Kronbak Nielsen, medlem af Roskilde Byråd, er fyldt 50 år – i hvert fald ifølge Roskilde Dagblad. Samtidig genopstiller konen ikke til kommunalvalget:
” ... og jeg tager gerne æren for, at Venstre har fået en mere social linie”
– Hvornår har Venstre da det??
JOY MOGENSENS REKLAMEBREV
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer endnu et nyt reklamefremstød for socialkammerat borgmester Joy Mogensen. Kommunalvalget nærmer sig, og nu søges konens slatne politiske profil strammet op.
Det sker ved et nærmest uforskammet brev til sundhedsminister Astrid Krag, et brev, der formodentlig er skrevet af Mogensens private reklameagent! I hvert fald er tonen provokerende på en sådan måde, at sundhedsministeren taber ansigt ved at efterkomme kommandoerne!
– Tja, hykleriet hos Joy Mogensen kender åbenbart ingen grænser. Hvorfor sende et offentligt læserbrev til sundhedsministeren – det kunne være klaret med en privat mail! Men i virkeligheden handler det ikke slet så meget om blodpropper, som det handler om at gøre reklame for sig selv op til kommunalvalget.
Fakta er nemlig, at problemet med behandlingen af blodpropper på Roskilde Sygehus slet ikke er nogen ny sag. Således kunne Joy Mogensen allerede for år tilbage have rejst problematikken, men dengang lå kommunalvalget fortsat under horisontlinien – det gør det så ikke mere!
JOURNALITISK KLØJSER GØJSER
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) har som bekendt en ”sensationshungrende” journalistelev-aspirant ansat – i hvert fald ud fra overskrifterne at dømme:
”Friturefedt-brandhærgede i Vor Frue”
– Tja, der var tale om brand i en frituregryde, der efterfølgende antændte et køkken, hvorved der skete store sod og røgskader på resten af huset! Så hele Vor Frue by står altså heldigvis endnu!
Udover at sproget i overskriften er barnligt, så er bemeldte bladsmører åbenbart ikke klar over betydningen af udtrykket ”at hærge”!
Nu er journalistelev-aspiranten ansat på en gratis to gange ugentlig omdelt reklameavis og ikke på Boulevardpressen – måske lokalredaktør Torben Kristensen gider forklare ham forskellen!!
SÅRE NATURLIGT
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Naturen kalder også på golfbanen”
– Tja, hvem som helst kan blive trængende - hvor som helst.
HALLELUJA!
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Niels Skousen – nu med munke”
– Tja, da et vis herre blev gammel, gik han jo godt nok i kloster!
VANDET
Overskrift I Roskilde Dagblad:
”Deltidsbrandmænd søges”
– Til resten af badesæsonen??