I Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer
lokaleredaktør Torben Kristensen en artikel om polske arbejdere beskæftiget med
renovering af HK-huset i Hersegade. I den forbindelse har han interviewet sin kone
Jorun Bech, der udtaler:
"Da vi sin tid (1986) ombyggede
biografen, var der en enkelt fra De Kristelige,
som arbejdsgiveren straks måtte sende bort
igen”
– Tiderne har
ændret sig siden 1986, men det har Jorun Bechs medmenneskelige tolerance
åbenbart ikke. Nu er Bech kandidat for socialkammeraterne til Regionsrådet,
hvorfor alle ikke forstokkede socialkammerater måske bør overveje nøje,
hvorvidt en sådan ”ukristelig” indstilling overhovedet er forenelig med det at
været demokratisk folkevalgt anno 2013!
SANDHEDEN BLÆSER I VINDEN
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) oplyser, at der er politisk flertal for ikke at udplante kæmpevindmøller
i Roskilde Kommune imod beboernes ønsker!
– Tja, nu
er det snart kommunalvalg, så alle de lokalpolitiske partier vil selvfølgelig
tækkes vælgerne, koste hvad koste vil. Imidlertid er Roskilde en selvudskreget
såkaldt miljøkommune – så løfterne skal tages med et gran salt.
Som den
vakse vælger har bemærket, så tales der kun om vindmøller med en højde på 150 meter , der tales ikke
om vildmøller i almindelig højde, eller hvor sådanne er samlet i
vindmølleparker!
Her vil et
givet antal almindelige vindmøller producere samme energi som nogle få store
vindmøller!
Beboerne i
landsbyer udenfor Roskilde by skal derfor ikke glæde sig for tidligt! Efter
valget vil der ganske givet opstå en ny situation – det er den tilstand, som ifølge
politikere retfærdiggør, at de foretager sig ting og sager, som de før valget havde
lovet at undlade!
SNOBERTIADEN ER I GANG
Undskyld, det er selvfølgelig
Schubertiaden – det skriver Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis). Samtidig oplyses det, at der skal betales entré til koncerterne, for ellers hænger det
ikke økonomisk sammen.
– Tja, med
det meget store tvangsudskrevne tilskud, der hvert år tilgår elitærsnobberiet fra Roskilde Kommunes skatteydere, kan det da forbløffe, at kommunens borgere
også skal betale entre?
Måske er
præsidentens eller generalsekretærens løn atter steget? Forespørgsler omkring
førstnævnte kan rettes personligt til præsidenten, museumsdirektør, bestyrelsesformand
– resten af titlerne er udeladt af hensyn til risiko for forstoppelse - Frank
Birkebæk!
For begge
stillingers vedkommende kan forstanderinden for kommunens kulturudvalg, den
selvbehagelige SF’er Birgit Pedersen ganske givet bidrage med relevante
oplysninger – såfremt det vel at mærke behager madam Pedersen.
ORD, ORD OG ATTER ORD
Roskilde Dagblad bringer et
debatindlæg fra en John Theil Münster, der besidder diverse akademiske titler:
”Såfremt det skal kunne lykkes at
reducere folkekirkens udgifter til administration via effektiviseringer,
samtidigt med at opgavevaretagelsen kvalitetssikres, er det nødvendigt at
etablere hensigtsmæssige administrative strukturer”
– Tja,
måske skulle skribenten overveje at reducere ordflommen, således at den bliver
umiddelbar forståelig:
”Folkekirkens
administration skal opnå besparelser ved at effektivisere arbejdet, uden at
kvaliteten dermed forringes”