Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer et indlæg af byrådsmedlem fra det lokale konservative
minoritetsparti Lars Lindskov.
– Udover
at selve indlægget, der handler om tomme tønder, er direkte larmende - så er
det dog i det mindste udarbejdet af en specialist!
Thi hvem
er vel bedre til at bedømme den buldrende lyd fra en tom tønde – end tønden
selv?
GANSKE USMART
I Socialkammeratlig Tidende
(Roskilde Avis) meddeler Enhedslistens Jonas Paludan - manden med kasketten -
at alle donatorer til Enhedslistens valgfond må acceptere at få offentliggjort
deres respektive navne.
– Tja,
måske skulle den gode Jonas Paludan overveje at lette lidt på kasketten - det
giver luft til området under den!
Mange af
de personer, der donerer penge til et parti, i hvis partiprogram ordet ”revolution”
indgår, ønske at være anonyme. Ellers kunne det nemlig uhyre nemt gå hen og få uheldige
følger for de pågældende – såvel registrerings- som karrieremæssigt!
Blog og
Brok vil derfor foreslå, at såfremt man anonymt ønsker at støtte socialismen,
da at man i stedet sender sit bidrag til Cafe Klaus – herved støttes et socialt
arbejde, der letter vejen for de skæve eksistenser, og det er også en form for
socialisme!
INGEN KUNSTSTOFBANE TIL LINDORS
MINDE?
Det er lokalredaktør Torben Kristensen fra
Socialkammeratlig Tidendes (Roskilde Avis) bud på, hvad borgmester
socialkammerat Joy Mogensen vil foretrække - kunststofbane eller svømmehal –
hvilket fremgår af redaktørens ”Nyhedsanalyse”:
” Så må det vente med en
afskedsgave til Lindors Minde – medmindre der pludselig kommer en mæcen forbi,
som det skete i Rådmandshaven”
– Har
Roskilde Festivalen da nu igen brug for endnu større arealer?
JOURNALISTISK PIP
Socialkammeratligt Tidende
(Roskilde Avis) har følgende overskrift:
”Nattergale kvidrer Schubertiaden i
gang”
– Nattergale
synger, de kvidrer ikke – derudover er der i den konkrete sag end ikke tale om
et kor, men derimod om en strygekvartet!
Flere
tåbeligheder af den art, og ordet svanesang kan nemt blive aktuelt i forbindelse
med den fortsatte journalistiske karriere!
NÅR VINEN GÅR IND ...
Anmeldelser af vin er efterhånden
blevet en konkurrence om mere eller mindre tåbelige udtryk – det er som om, visse vinanmeldere mangler ord, hvorfor de nærmest slår knuder på sig selv og
det danske sprog for at komme med tåbelige superlativer.
Nedenstående er fra en anmeldelse
af en hvidvin i Søndagsavisen:
”Spændstig frugtsyre”
– Er syren
med høj eller lav elasticitet?
HÆVNEN ER ROSENRØD
Ekstra Bladet oplyser, at fire
rådyr har ædt en masse af Dronningens roser, efter det var lykkedes for dem at
komme indenfor havehegnet på Fredensborg Slot!
– Tja, de
har vel bare ville hævne de mange hundreder af artsfæller, der blev og fortsat
bliver nedskudt under de såkaldte kongejagter!