Der har nu
hersket en længere debat om, hvorvidt ”Tingstedet” på Stændertorvet skal blive
stående, eller skal demoleres og/eller smides hen i en krog af Latinerhaven!
Roskilde
Dagblad bringer i et billede af vinderprojektet til kulturgørelsen af
Stændertorvet, hvor ”Tingstedet” sjovt nok er anbragt der, hvor det hele tiden har
stået i over 100 år!
Efterfølgende
er projektet åbenbart blevet censureret af socialkammeraterne – det var ikke godt nok til den kulturliderlige magtelite i Roskilde byråd.
Spørgsmålet er derfor, hvorfor man ikke i sin tid helt overlod designet til
socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen i skøn forening med borgmester Joy
Mogensen – det ville i mere end én forstand have været billigt.
Resultatet
bliver nemlig ikke det præmierede projekt, men derimod en bastard ”designet” af
ovennævnte gøjsere med rygstøtte af forstanderinden for kulturudvalget, den
selvbehagelige SF’er Birgit Pedersen!
DEN LOKALE NAPOLEON!?
Roskilde Dagblad bringer på
forsiden en udtalelse af byrådsmedlem fra det konservative minoritetsparti i
Roskilde, Carsten Wickmann:
”Jeg vil være borgmester”
– Tja, man
skal selvfølgelig ikke sætte sit lys under en skæppe – men her kan et fingerbøl
da vist også så rigeligt gøre det!
Selvom
Wickmann vil være kalif i stedet for kaliffen – ihukommende tegneserien om storvesiren
Iznogood – så virker udtalelsen alligevel mere latterlig end morsom!!
Storvesiren
blev som bekendt aldrig kalif, og formodningerne taler da også for, at Carsten
Wickmann med hensyn til borgmesterposten vil komme til at lide samme skæbne!
GENBRUG?
Roskilde Dagblad bringer et
interview med den selvpromoverende provokatør ved Roskilde Domkirke, præsten
Per Vibskov, som udtaler:
”Kristus blev skrottet”
– Tja, som
bekendt genopstod Kristus, men måske mener Vibskov, at der var tale om
økologisk genbrug?
Imidlertid
skal Vibskov være glad for genbruget, ellers måtte gøjseren henslæbe sine dage
som omrejsende pauseklovn i et tredjerangs menageri og det til en helt anden
hyre!
LIGE MIDT I KIRKETIDEN
Roskilde Dagblad bringer et
debatindlæg fra landsformanden for Kristendemokraterne - Stig Grenow:
”Lukkeloven fra 2009 bør
genindføres”
– Tja,
formodentlig handler det i virkeligheden om det ukristelige i, at menigheden på
søndage er at finde i supermarkedet og ikke i kirken!
Til
gengæld er den ændrede lukkelov et produkt af demokratiet, så Grenow må vælge –
demokrati eller hellighed!
DER MANGLER NOGET!
Roskilde Dagblad har følgende
hurra-udmelding:
”Hal 12 på Musicon har fået en
skatebowl, der gør området til en absolut højborg i den danske skaterverden”
– Så
mangler Roskilde bare noget, der kan gøre kommunen til den absolutte højborg
for seniorer. Desværre er der flere gamle politikere i Roskilde byråd, som tror
sig unge med de unge – derfor støttes ungdommens muligheder for udfoldelse
langt mere end alderdommens!