Roskilde Dagblad har interviewet
medlemmer af Roskilde Byråd i forbindelse med deres arbejdsindsats i ugerne op
til kommunalvalget.
Den selvbehagelige SF’er Birgit
Pedersen mener godt, at hun kan klare ræset, fordi det stopper den 19.
november. Nogle gange kan hun dog tage sig i, at hun ikke kan huske, om hun har
nået at børste tænder!
– Tja, det
forklarer unægtelig en hel del!!
BESKÆFTIGELSESFREMMENDE?!
Roskilde Dagblad bringer en
valgreklame for socialkammerat Steen Bach Nielsen, manden der afskaffede
lægeambulancerne i Region Sjælland.
Gøjseren reklamerer nu med, at han
vil skabe vækst og beskæftigelse!
– Tja,
beskæftigelsen vil givet stige hos de lokale bedemænd, stenhuggere,
kirkegårdsgartnere m.fl. Så man må da lade gøjseren, at han holder, hvad han
lover!
FØR OG EFTER – VALGET!
På forsiden af Roskilde Dagblad
meddeler socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen, den herostratisk berømte
formand for Teknik og Miljø i Roskilde Kommune:
”Er der behov for flere busser, så
finder vi dem”
– Tja, nu
er Torben ”To i en” Jørgensens forhold til busser altid behæftet med
løgnehistorier, så efter kommunalvalget er der givet ikke råd til flere busser!
Indtil da
vil gøjseren love, at han kan lave månen om til grøn ost – altså hvis han bare
opnår genvalg til Roskilde Byråd!
Bagefter
vil han nemlig traditionen tro have glemt alle løfter – der dermed atter bliver
til løgne!
HVEM ER DUMSTÆDIG?
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer atter en hurra-artikel om Roskilde Festivalen. Jublen er sædvanen
tro begået af socialkammeraternes journalistiske sprællemand Torben Kristensen:
”... skal man være usædvanlig
stædig anlagt, hvis man benægter, at arrangementet (Roskilde Festivalen – red.)
har internationalt format”
– Tja,
arrangementet har beviseligt mistet en meget stor del af de udenlandske gæster –
kort sagt det "internationale format” er skrumpet i betydelig grad!
Når
lokalredaktøren alligevel besynger formatet, så er spørgsmålet, hvem der er usædvanlig
stædigt anlagt?!
FANTASTPARTIET
Roskilde Dagblad bringer en
valgreklame fra Liberal Alliance, hvor den lokale byrådskandidat David Arborg
udtaler:
”Skatterne skal være så lave som muligt, mens den grundlæggende service overfor borgerne og erhvervsliv skal være i verdensklasse”
– Tja, og
hvor har Arborg mon tænkt sig, at pengene til alle hans luftkasteller skal komme
fra – når skatterne sættes ned, og servicen sættes op!
En påstand
om, at Arborg har det hele i kæften, er derfor rimelig altså lige bortset fra,
at det er hans kæft ikke stor nok til!