Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

fredag den 14. marts 2014

Det er for sent – alt for sent!


Nemlig at forsøge på at få flere kompetencer tilbage til Roskilde Sygehus, efter de er tilgået det kommende supersygehus i Køge – dette som en del af afviklingen af Roskilde Sygehus som værende et sådant!

Alligevel forsøger den selvopkastede sygehusgruppe ”Hattedamerne” at få flere behandlingsområder tilbage til Roskilde – men det er alt for sent! 

Situationens alvor gik nemlig først op for socialkammerat borgmester Joy Mogensen sidste sommer, hvor konen blev kørt ned og kørt til Køge. Der var lang ventetid – for ingen tog specielt hensyn til, at Mogensen var bydronning i Roskilde! 

Bedre blev det ikke, da forstanderinden for Roskilde Kommunes Idræts- og Kulturudvalg, den selvbehagelige SF’er Birgit Pedersen kom galt af sted på sin cykel!

Konen blev kørt til Køge og måtte ligesom bydronning Mogensen vente flere timer, før der fandt undersøgelse med efterfølgende behandling sted!

Madam Pedersen er ikke vant til at måtte vente i flere timer og tilmed i en kælder – det var for meget for madammen, der forventer VIP behandling – konen er trods alt et selvopkastet geni! 

Set objektivt på de to ovennævnte tilfælde, så handlede det egentlig mere om, at ingen af madammerne kom foran køen, end det handler om Roskilde Sygehus og borgernes situation generelt! 

I øvrigt kan Blog og Brok ikke se nogen fornuftig grund til, at de to bemeldte personager ikke skulle få nøjagtig den samme behandling, som var blevet enhver anden borger til del – også selvom de var blevet indbragt på skadestuen i Roskilde! 

Når lokalredaktør Torben Kristen bruger sit organ (avisen) i korstoget for Roskilde Sygehus, skyldes kun, at hans kone Jorun Bech er en af ”hattedamerne”.

At Jorun Bech som daværende medlem af regionsrådet for Roskilde stemte supersygehuset til Køge, det snakkes der sjovt nok intet om. 

I virkeligheden er hele reklamestuntet kun en illusion – om fem år står supersygehuset i Køge færdigt, og Roskilde vil ikke alene miste sin skadestue, men hospitalet reduceres til kun at måtte operere ligtorne og overlagte tæer – hvis vi altså er heldige!