Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer diverse politikeres bemærkninger fra mødet i Roskilde Byråd i
forbindelse med den såkaldte yoyo-aftale med lærerne.
Således udtaler den selvbehagelige
SF’er Birgit Pedersen:
”Lars Lindskov (konservativ – red.)
er fortsat god til at udtale sig om alt, han ikke kender noget til”
– Tja, det
er faktisk ikke mere end fire måneder siden, at de to skulle køre rundt i
Lindskovs gamle Citroen 2CV for at få omegnen til valgurnerne! Gad vide, hvad
der er sket, siden madam Pedersen nu pludselig gør nar af stakkels Lars
Lindskov!
Det er da
så uendelig sørgeligt, at det skal ende på den måde - de to gamle tanter klædte
ellers hinanden så godt!
KOMISK ANMELDELSE
Den mere end berømte musikanmelder
i Roskilde Dagblad, Claus Røllum-Larsen overgår sig selv i udflippede
bemærkninger:
”Roskilde Biblioteks store flygel
har i de senere år vist sig som et smidigt redskab ...”
– Tja,
Blog og Brok er nu nok af den opfattelse, at et flygel er et ret så bastant
musikinstrument og så afgjort ikke et smidigt redskab. Måske skulle
Røllum-Larsen overveje et mere jordnært sprogbrug - det vil få anmeldelserne
til at virke langt mere troværdige!
EN DYR OVERRASKELSE!
Den ugentlige klummeskriver i
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) er formanden for Roskilde
Kunstforening Jes Nystrøm. Gøjseren mener, at roskildenserne skal gå rundt og
finde ”overraskelser” i byen:
”For eksempel er Snæversti blevet
en rigtig fin overraskelse”
– Tja, det
kom da godt nok som en overraskelse for skatteborgerne i hele kommunen, at de
skulle betale broderparten for kulturbegørelse af en ligegyldig og latterlig
lille sti i det indre Roskilde!