Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer ved lokalredaktør Torben Kristensen en artikel om den såkaldte
whistleblower-ordning i Roskilde Kommune.
Således har en flerhed af politiske
forskruninger som bekendt vedtaget, at en whistleblower enten anonymt og/eller
uden konsekvenser kan informere om uregelmæssigheder i forhold til såvel
Forvaltningsloven som Straffeloven.
I teorien ser ordningen glimrende
ud, men er i virkeligheden ikke en pot gylle værd. Således skal
whistlebower-systemet referere direkte til kommunaldirektør Henrik Kolind, der som
øverste daglige chef, selv skal være hævet over alle mistanker!!
Kommunaldirektøren har således fået
samme status som ”Cæsars hustru”. Hvilket betyder, at når Henrik Kolind i
forvejen er hvidkalket, kan der pr. definition ikke rettes anklager mod ham, selvom
klagens indhold har relation til ham selv.
Det vil klagen stort set altid
have, for som den øverste i administrationen er han ansvarlig for, at alt
fungerer korrekt. Med andre ord vil der være en ikke uvæsentlig risiko for
at ting, som ellers vil sætte ledelsen/Kolind i et dårligt lys, fejes ind under
gulvtæppet!
Det er absolut farligt for
karrieren at blive kendt som whistleblower i Roskilde Kommune – og en anonym
henvendelse behøver kommunaldirektøren ikke nødvendigvis tage sig af – den kan
altid affejes med, at den lyder usandsynlig, at der ikke er
bevis/dokumentation nok, og endelig behøver den type henvendelse ikke komme
længere end i makulatoren!
Blog og Brok vil derfor give
ansatte i Roskilde Kommune det råd, at skal der henledes opmærksomhed på
interne uregelmæssigheder og overtrædelser, så bør det kun ske i anonym form til
pressen!
Det er langt mindre risikofrit end
at betjene sig af det interne ”system” – her kan det nemlig få uanede
konsekvenser, hvilket selvfølgelig også er meningen. Kommunaldirektør Kolind
har ikke for ingenting selv udarbejdet forslaget til ordningen!