Efter
megen polemik, politik, floskler og tomme løfter, er hjælpen fra kommunal side
til en sikring af stormflodsområderne nået dertil, at borgmester Joy Mogensen
nu mener, at staten skal betale sikringen!
Mogensens
spindoktor lancerer en sammenligning af statens kystsikring langs hele den
jyske vestkyst med sikring af Jyllinge Nord, hvorefter Mogensen i Roskilde
Dagblad selvfølgelig melder ud, at det er staten, der også skal betale for
kystsikringen ved Jyllinge!
Herved
opnår Joy Mogensen to fordele - konen behøver dels ikke at holde sit løfte til
de stormflodsramte borgere om kommunal hjælp, og dels kan pengene til
kystsikringen alligevel som planlagt bruges til politisk sovs, smovs og
latterlige prestigeprojekter!
Projektet
er sparket til hjørne og vil således komme til at trække i langdrag. Til
gengæld er beboerne i risikoområderne fortsat uden kystsikring de næste 4-5 år!
ÅRSAG OG VIRKNING
Har altid noget med hinanden at
gøre, men det overses så ganske i et læserbrev bragt af Roskilde Dagblad.
Læserbrevsskribenten kan ikke forstå
betænkelighederne fra de omkringboende ved en udvidelse af flytrafikken, men er
vild med, at der kommer charterfly til lufthavnen i Tune:
”Charterfly fra lufthavnen er et gode
for Roskilde”
– Tja,
bemeldte læserbrevsskribent bor selvfølgelig ikke selv i Tune, men derimod i et
lavt nummer på Gl. Landevej i Roskilde! Måske burde skribenten erindre sig, at
kun den, som har skoen på, ved hvor den trykker!
At
skribenten er enig med byens førende pamper Torben ”To i en” Jørgensen i, at
chartertrafikken vil give flere arbejdspladser, gør ikke argumentationen
stærkere - tværtimod. Dels vil det højest handle om en halv snes job og dels
vil disse jobs ikke nødvendigvis blive besat med borgere fra Roskilde Kommune.
Det skal
så holdes op mod de voldsomme støjgener, som de omkringboende vil blive udsat
for!