Roskilde Dagblad bringer et
læserbrev fra socialkammerat Daniel Prehn, som går ind for, at Roskilde Kommune
straks opstarter den enormt dyre såkaldte kulturstrategi Milen - dette selvom
projektet totalt mangler den fornødne økonomi. Det sker under overskriften:
”Forsigtighedens politik duer ikke”
– Tja, bemeldte
personage har åbenbart heller ikke fulgt med i den lokale politik gennem de
sidste otte år, for så ville han (forhåbentlig) have opdaget, hvordan det går
med at bruge penge, man hverken har eller får!
Et skrækeksempel
er hans partikammesjuk, den tidligere borgmester Poul Lindor Nielsen, der startede
et rådhusbyggeri til 156 millioner kroner, dette uden at have en klink i
kassen!
Resultatet
blev, at borgernes el-forsyning måtte sælges. Det skete med skæg og blå briller
– men selv denne panikagtige tåbelighed kunne ikke hindre, at Lindor Nielsens
personlige prestigeprojekt blev den direkte årsag til, at borgerne nu er
gældsat for de kommende tre generationer – Lindor måtte efterfølgende ud og
låne for blot at klare de kommunale lønninger!
Er der mon
ikke en eller anden socialkammerat, der vil sponsorere et kursus i basal
økonomi til Daniel? Det er da så synd, at socialkammeraternes nye politiske opkomling
skal starte sin politiske karriere med at demonstrere sine manglende evner!
TAVSHEDENS TOMGANGSSNAK
Roskilde Dagblad bringer på
debatsiden et indlæg af en Jeppe Kofod, der er spidskandidat for
socialkammeraterne til Europaparlamentet. Kofod ønsker at danskerne stemmer ja
til Unionens Patentdomstol!
– Tja,
Kofod ønsker en plads i EU-parlamentet, for der er penge i Unionen. Langt mere
troværdigt havde det derfor været, om Kofod havde forholdt sig til den enorme
korruption, der stort siden opstarten på den europæiske tomgangskarrusel
fortsat florerer! Det forbigås imidlertid i dyb tavshed – men netop i sådanne
situationer er tavsheden meget talende!
