Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) oplyser, at medlem af Enhedslisten Henrik Stougaard meddeler, at
lukninger af børneinstitutioner er en hjernedød politisk kurs!
– Tja,
hvis det er tilfældet, så ser det skidt ud for Stougaards hjerne. Gøjseren var
nemlig som bekendt selv med til at slagte børneinstitutionen Molevitten.
Bevares
det skete, mens Stougaard optrådte som marionetfigur i socialkammeraternes politiske
cirkus - og inden, at Stougaard selv blev gået som formand for SF!
Som
renegat er Stougaard nu medlem af Enhedslisten, og her danses der til en ganske
anden melodunte!
Nu har
alle selvfølgelig retten til at blive klogere – selv Fanden gik i kloster, da
han blev gammel! Stougaard har også alderen, men hvor vil han mon gå hen – i
børnehave?
JOY MOGENSENS ØNSKESEDDEL
Roskilde Dagblad bringer følgende
overskrift:
Borgmester (Joy Mogensen – red.) ”ønsker
sig” undtagelsestilstand
– Tja,
konen ønsker sig også en kunstpark til 200 millioner – alt betalt af de kommende
nedskæringer på børne- og ældreområdet!
Med en
kommunal gæld på over 1,3 milliarder, så burde socialkammerat borgmester Joy
Mogensen i stedet ønske sig et besøg af ”Luksusfælden”!
Ellers
ender det som med konen i muddergrøften, nok kan ikke få nok – nok kan kun få
mer’!
TILTRÆNGT
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) har følgende overskrift:
”Psykolog ny S-formand”
– Tja, der
er givet masser at tage fat på, sådan rent klinisk set. Det sværeste bliver, at
overbevise de socialkammeratlige byrødder om, at empati og social velfærd er
mere normalt end kulturlider med hang til sovs og smovs!
EN FLIPPER?
Søndagsavisens herostratisk berømte
vinanmelder har følgende udflippede beskrivelse af en vin:
”... rød med lys kant og fede
gardiner”
– Nemlig
gamle dreng, bred ymer og knæhøj karse!
ET HVAD??
Annoncetekst i Magasinet Sjælland:
”... til fritidshuset hører også et
praktisk redsakbasskmur”
– Tja,
måske skulle ejendomsmægleren investere i en stavekontrol!