Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) lægger atter papir til lokalredaktør Torben Kristensens ugentlige
kommentar - der er godkendt af partikammesjukkerne - de lokale
socialkammerater!
Torben Kristensens hurra-udmeldinger
skal derfor altid ses som en del af den socialkammeratlige
selvforherligelsespolitik - hvorfor overskriften på kommentaren da også er:
”Roskilde ud i overhalingsbanen”.
Kristensen hylder (selvfølgelig)
det verserende forbrug af millioner på kulturkuller - dette ud fra at byrådet
angiveligt på et tidspunkt har vedtaget at styrke overforbruget yderligere med en
såkaldt ”oplevelsesøkonomi”!
Såvel børne- som ældreområdet har
for længst og op til flere gange stiftet bekendtskab med dette luksuriøse begreb.
For børneområdet vedkommende i form
af fyringer og institutionslukninger, mens de ældre er overgået til
overlevelsesøkonomi - politisk kulturliderlighed er desværre langt mere vanedannende
end rygning og tilmed en langt dyrere trang at tilfredsstille!
Roskilde lever allerede livet i
overhalingsbanen og har gjort det længe, hvilket har resulteret i, at byrådet måtte
gældsætte skatteborgerne for lån i milliardklassen - hele møllen soldet op på
lalleglad kulturkuller!
Her har der sjovt aldrig været de
store ambitioner om at få nedbragt gælden - bevares der files lidt millioner af
hvert år, altså udover afdrag og renter! Det er nemlig meget dyrt at ligge i
overhalingsbanen!
En konstant placering i
overhalingsbanen med speederen i bund er væsentligt farligere end at holde sig
i inderbanen - det gælder såvel på det trafikmæssige som på det økonomiske
område! I begge tilfælde indebærer det en væsentlig risiko for, at turen ender
i grøften - typisk med fatale resultater til følge!