Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

onsdag den 18. juni 2014

Randbemærkninger nr. 483

KVALMENDE SELVFEDME!
Roskilde Dagblad bringer igen, igen og igen et rutinemæssigt indlæg af levebrødspolitikeren fra Venstre Fl. Damgaard Larsen. Denne gang har gøjseren fundet ud af, at banker og kreditforeninger ikke er vilde i varmen med at låne penge ud til privat foretagsomhed og huskøb i de yderste randområder. 

Damgaards tanketomme karrusel kører rundt og rundt til den melodi - dette selvom alle andre for længst er blevet opmærksom på problemet! 

Vanen tro angiver Damgaard heller ingen løsninger, for gøjserens eneste ærinde er nemlig kun at gøre opmærksom på sig selv. Således har Damgaard anskaffet sig et nyt pressefoto til formålet - desværre er det lige så vellignende som det gamle! 

NYE CONTAINER-VILLAER?!
Roskilde Dagblad oplyser, at Haraldsborg nu sættes til salg og kommunen ønsker, at de kommende tilbudsgivere bruger deres kreativitet.

I forbindelse med ovennævnte udtaler Roskildes største pamper socialkammerat, formand for plan- og panikudvalget - undskyld trafikudvalget Torben ”To i en” Jørgensen: 

”Jeg synes, det er sjovere med noget mere spraglet byggeri - ikke farvemæssigt, men arkitektonisk” 

– Tja, så skal der åbenbart atter bygges containervillaer a la den øjenbæh, som Torben ”To i en” Jørgensen godkendte blev opført midt i det gamle idylliske Skt. Agnes.

Meget kan man nemlig fuldt berettiget klandre Torben ”To i en” Jørgensen for - men ikke for at besidde hverken indsigt, stil eller smag!  

EN GUNDLACH SPECIAL!
Socialkammeratlig Tidenden (Roskilde Avis) beskæftiger blandt andet journalist Anette Gundlach, der efterhånden er herostratisk berømt for oppustede overskrifter samt tåbelige udtryk og vendinger: 

”... at billetterne går som varmt brød hos bageren”
 
– Tja, hvor skulle de ellers gå som varmt brød henne - hos slagteren?