Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

onsdag den 9. juli 2014

Annie Larsen og Orangebrog


Roskilde Dagblad bringer et læserbrev fra venstrekvinden Annie Larsen, som er medlem af Roskilde Byråd.

Annie Larsen mener, at socialkammerat borgmester Joy Mogensen var inhabil, dengang hun godkendte sin kysseven Jens Müllers projekt med at misbruge det danske nationalflag i et af sine reklamestunts.

Nu har bemeldte kysseven ikke nogen direkte økonomisk eller personlig interesse i at forvanske Dannebrog til en parodi - snarere tværtimod.
 
Hele Jens Müllers orangotango-projekt har nemlig efterfølgende demonstreret med al tydelighed, at gøjseren er ganske talentløs, når det handler om PR-virksomhed - således blev Rolling Stones logo som bekendt brugt uden tilladelse! 

Ophavsret er åbenbart et fænomen, der ikke findes i direktørens begrebsverden!

Til gengæld har bekendtskabet med Joy Mogensen haft en, om man så kan sige, afsmittende virkning. Enhver politiker ved nemlig, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse! 

Millionerne til orangotango-floppet i Roskilde midtby er som bekendt bevilget af et lalleglad flertal i Roskilde Byråd, der åbenbart har ladet sig trække rundt i manegen med tænkeboksen i vejret og tuden nedad.

Allerede på det tidspunkt var spørgsmålet om, hvornår Joy Mogensen kunne anses for inhabil, oppe og vende! Herefter dykkede det igen med en accept af, at Mogensen nægtede at oplyse, hvornår kysseriet med Jens Müller startede - eller hvornår inhabiliteten kunne anses for at være indtrådt! 

Fremefter vil derfor alt, hvad direktør Jens Müller begærer, blive bevilget - og alle bommerterne blive tilgivet. Gøjseren har nemlig som bekendt skudt kanariefuglen - undskyld papegøjen!   

Politik kan være svær at holde ude af en diskussion - men umulig at holde ude af sengen!