Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

tirsdag den 8. juli 2014

Gratist Festivalen!


Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis jagter åbenbart et nyt image - tilsyneladende noget i retning af ugebladsgenren!

I den anledning har lokalredaktør Torben Kristensen og hans kanonfotograf været på jagt efter fremtrædende ”densere” - som Kristensen åbenbart mener, at roskildedenserne fremefter skal kaldes. Hvorfor denne socialkammeraternes journalistiske sprællemand mener dette - det melder historien selvfølgelig intet om! 

Det er da også lykkedes for parret at antræffe et udsnit af ovennævnte politiske såkaldte ”densere” strategisk placeret i festivalens Rom og Cigarbar! Her skulle de angiveligt flittigt have udvekslet diverse erfaringer. Spørgsmålet er bare - erfaringer med hvad? 

Der er åbenbart status i at være gratist på Roskilde Festivalen, og avisens kanonfotograf har da også opfanget et skønsomt udvalg. 

Det er dog ikke så interessant, hvorvidt de pågældende gratister har betalt skat/gaveafgift af billetten - det er langt mere interessant, hvorfor de ikke har det!  

Øverst på siden ses selvfølgelig det (ny)forelskede par, personificeret ved socialkammerat borgmester Joy Mogensen og hendes kysseven direktør Jens Müller! Kærligheden kender som bekendt ingen grænser og specielt ingen alder! 

Derudover bringer netavisen et blandet udvalg af kendisser og politikere - dem med fede og svedne grin er politikerne! 

Ifølge lokalredaktørens oplysninger vil avisen efterfølgende bringe yderligere fotografier - hvorfor, det vil kun tiden vise?! Blog og Brok venter spændt på flere gabende kedsommeligheder! 

Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) holder nemlig i øjeblikket ferie - hvorfor lokalredaktør Torben Kristensen har rige muligheder for at foretage observationer i marken. 

Uheldigt er det dog, at papirudgaven af hans organ (avisen) kun udkommer en gang om ugen i ferien - for papir rødmer som bekendt ikke!
 
Til gengæld er den elektroniske netavis selvfølgelig langt nemmere for redaktøren efterfølgende at rette sine sproglige og faktuelle bommerter i!