Roskilde
er ingen miljøkommune - Roskilde er en festival- og kulturel lalleglad kommune.
I stedet for at sikre større opsamlingsbassiner til overløbende kloakvand ved
skybrud, er millionerne knaldet af på kulturelle ligegyldigheder og politisk
selvforherligelse!
Roskilde
Dagblad bringer således den sidste nye manifestering af svineriet. Den kommer fra
formanden for Plan- og Teknikudvalget, byens førende pamper socialkammerat Torben
”To i en” Jørgensen, som nu foreslår, at kloakvandet ved skybrud ledes ud i
havet - ellers skal kommunen nemlig til at bygge tidssvarende opsamlingsbassiner!
Bygning af
nogle sådanne vil betyde, at der ikke er nok millioner til borgmester Joy
Mogensens kunstpark, til Rockmuseet og den øvrige politiske selvforherligelse!
Derfor skal kloakvandet åbenbart i stedet forurene havet!
Alternativet
er nemlig, at det forurenede vand ved voldsomme skybrud som vanligt sendes
direkte ud i Roskilde Fjord, hvilket bevirker, at Vigen Camping ikke kan få et
blåt flag - eller sagt på en anden måde, campisterne bader i roskildensernes
afføring - en virkelig klam turistreklame!
Blog og
Brok er af den opfattelse, at de, der leverer svineriet, også selv rydder op
efter sig - så det er ikke havets opgave - det er politikernes, hvad enten de
er totalt kulturkulrede og/eller økonomisk lalleglade!
Latterligt
er det, at der anvendes 50 millioner til kulturgørelsen af Stændertorvet med en
tåbelig undskyldning om, at der er tale om noget unikt, der vil tiltrække
turister.
Til
gengæld vil det med garanti virke frastødende på turisterne, når de efter en
dukkert i Roskilde Fjord ikke ligefrem lider af hård mave resten af ferien!