Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer hurra-meddelelse om, at Roskilde Sygehus har fået topkarakter.
Det lyder troværdigt, men Blog og
Brok mener nu alligevel, at resultatet skal tages med et gran salt!
Kontrollen foregår ved, at seks
kontrollanter fra et uafhængigt institut følger arbejdet på alle afdelinger og i
en uge observerer alt lige fra patienthåndtering til lægefaglig praksis -
herefter udarbejdes en rapport, der efterfølgende bearbejdes, hvorefter
resultaterne offentliggøres!
Problemet med undersøgelsen er
selvfølgelig ganske logisk, at planlægningen nødvendiggør, at de aktuelle
afdelinger adviseres på forhånd. Hvorefter der er tid til at afkaste unoderne
og vende tilbage til de officielle og nedskrevne metoder samt den standard, der
officielt kræves af et sygehus!
Nu skulle man så synes, at det på
den baggrund var muligt for alle hospitalerne at opnå topkarakter, men her kan
det måske tænkes, at netop Roskilde Sygehus’ styrke ligger i den interne
planlægning - inden kontrollanterne kommer!
Eller med andre ord, aktører,
regissør, instruktør, belysningsmesteren, dirigenten, kor og musik er alle
tunet op til det helt store perfekte skuespil, der så til gengæld kun er på
plakaten én eneste uge om året!
Ved sådanne undersøgelser, kan det
generelt set også være fristende at reducere antallet af kritikerne - dette ved
at udskrive patienter, der af personalet betragtes som kværulanter - bevares
selvfølgelig kun, hvis det er helbredsmæssigt forsvarligt.
Kontrollanterne skulle nemlig
nødigt støde på voldsomt utilfredse patienter!
Det undrer ikke, at sygehusdirektør
Henrik Villadsen falder på bagen i begejstring over topkarakteren. Villadsen
har nemlig en fortid som direktør for Odense Universitetshospital - der hvor
man desværre har været mere end fatalt rundhåndet med kemoterapien!!
Som en
klog mand engang udtrykte det: ”Der skal et godt helbred til at ligge på
hospitalet!”