METTE GJERSKOV SOM BORGMESTER?
Ovennævnte
socialkammeratlige medlem af Folketinget, blev vejet og fundet for let - som
minister. Det samme gjaldt åbenbart også et fedt job i EU som
landbrugskommissær - dette endog på trods af konens rurale baggrund!
Den gik
heller ikke rigtigt med hjælpen til stormflodsofrene, hvorved det blev konstateret,
at Mette Gjerskov slet ikke har den indflydelse i Folketinget, som konen selv
gik og troede!
Spørgsmålet
er derfor, hvorvidt Mette Gjerskov efter næste folketingsvalg kan forvente at
fortsætte sit levebrød på Christiansborg - så måske er det derfor, konen nu møver
sig ind i lokalpolitik.
Partiorganet
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) har nemlig dels bragt Gjerskovs meget
generelle læserbrev på netavisen. Læserbrevet omhandlede Venstres ideer om
slankning af den offentlige sektor på landsplan - herunder betydningen for
Roskilde og Region Sjælland.
Dels
bringer samme partiorgan nu i papirudgaven et ”nyt” læserbrev om det samme emne
- denne gang er det pludselig rettet direkte til formand for det lokale
Venstre og formanden for den lokale afdeling af Dansk Folkeparti!
Det sidste
læserbrev er sjovt nok journalistisk redigeret på baggrund af det første. Måske
skulle borgmester Joy Mogensen huske på, at ikke alle rygklappere har tomme
hænder!
PUBLICITY LIR!
Roskilde Dagblad bringer på
debatsiden dagens citat, der er leveret af socialkammerat Astrid Krag,
folketingsmedlem og politisk konvertit. Det sker i forbindelse med konens
deltagelse i Vild med dans:
”... der er ikke den store
gennemtænkte strategi bag min deltagelse”
– Selvfølgelig
ikke, konen vil bare være på hele tiden! Så hvad bliver det næste - Robinson
ekspeditionen eller side 9 pige i Ekstra Bladet?